Flagskibet er ladet med stamceller

Hele Ditte Caroline Andersens akademiske karriere er foregået med base i Odense og OUH samt SDU. Hun blev uddannet i Odense, gennemførte sin ph.d.-afhandling her og leder nu det stamcellecenter under Forskningsenheden for Klinisk biokemi. Og om nogle år kan hun være en af dem man nævner, når man taler om personerne bag et decideret medicinsk gennembrud.

- Vi har fokus på celle- og genterapi. Vi udvikler regenerative lægemidler, der via celleterapi kan reparere organer fremfor at symptombehandle dem, som man hidtil har gjort og gør. I DCA-group’s basalforskning (https://www.sdu.dk/dca) undersøger og udvikler vi bl.a. behandlingsmulighederne for at reparere hjertemusklen efter en blodprop i hjertets egen blodforsyning via stemcelleterapi.

- Samtidigt er en del af vores team mere klinisk orienteret i relation til vores kliniske stamcellefacilitet på OUH (http://www.sdu.dk/en/ouh-cell-bench), hvor vi hjælper interne og eksterne partnere med at udvikle regenerative celleterapier ved mange forskellige sygdomme, siger hun.

Konkurrencemennesket, der droppede fodbold- og lægekarrieren

Som ung spillede Ditte Caroline Andersen fodbold på højt plan, men hendes knæ blev så ødelagte, at hun tænkte, at hun nu vist godt kunne blive læge.

- Men da jeg pludselig en dag så selv var meget patient med mine dårlige knæ, fandt jeg ud af, at det nok ikke lige var mig. Heldigvis fandt jeg ud af, at det er utrolig spændende at studere cellebiologi, og det er dybt fascinerende både at beskæftige sig med zebrafiskeceller og menneskeceller, siger hun og tilføjer smilende, at stamcellebehandlingen måske endda kan være med til at reparere knæene.

Måske det er for sent med et comeback til i hvert fald elitefodbolden, men Ditte Caroline Andersen trækker gerne fodboldtråde ind til det at lede en forskningsgruppe fra hendes fodboldtid og nuværende trænergerning.

- Jeg ser meget en forskningsgruppe som et fodboldhold. Det nytter ikke noget at have 10, der er rigtig dygtige til at score mål. Du er nødt til at skabe en balanceret gruppe af mennesker for at have de bedste forudsætninger for at lykkes. Og det synes jeg, vi har skabt med de 15 mennesker, der er samlet i vores DCA-group team. Alle har brug for hinanden, og vi er forskellige og kan noget forskelligt, men det virker, og alt vi har opnået er resultatet af en stor holdpræstation, det er vigtigt for mig at understrege.

Det forskningsmæssige flagskib

I slutningen af oktober modtog hun og resten af forskningscenteret ”STEMBRACE: Patients, Public, and Practitioners” det faglige kvalitetsstempel fra OUH og SDU med udnævnelsen som det nye forskningsmæssige flagskib på tværs af de to institutioner og et beløb på 14 millioner kroner.

- Jeg er utrolig glad for og beæret over anerkendelsen til vores arbejde og den synlighed af vores arbejde og ekspertise, udnævnelsen har medført. Hvis ikke institutionerne havde turde satse på vores satsning, var vi aldrig nået hertil. Beløbet giver os nu gode forudsætninger for at sætte yderligere skub på vores forskning, forklarer Ditte Caroline Andersen

Med etableringen af Stembrace udvides forskningsholdet til også at omhandle andre fakulteter. Både antropologer, økonomer, filosoffer, genetikere og forskellige læger byder ind i projektet, der i sidste ende skal give bedre behandling af f.eks. hjertesygdomme, tarmkomplikationer, slidgigt etc.

- Vi kan bruge eksperter med nærmest alle baggrunde, det vil kun gøre os stærkere, og jeg glæder mig til at få endnu flere synspunkter, erfaringer og tanker ind i vores arbejde, siger hun og fremhæver, at man også vil invitere patienter og pårørende i arbejdet.

- I Stembrace vil vi gerne inddrage samfundets, patienters og de pårørendes perspektiver og input. Hvad betyder den her behandling egentlig, og hvad er vigtigt for dem, når vi skal udvikle behandlingsformen yderligere. Det vægter vi enormt højt, og jeg mener, at vi skal bekymre os om etikken, ellers tager vi hele ansvaret for de etiske aspekter med os. Derfor er jeg ekstremt glad for, at forskere med disse ekspertiser nu bliver en del af holdet.

Centeret er det første af sin slags og et konkret eksempel på det forstærkede samarbejde mellem SDU og OUH, udløst af den forestående sammenfletning i det nye hospitalsbyggeri i Odense.

Kulminationen på mange års hårdt arbejde

Arbejdet med at nå til det niveau, forskningsteamet er på i dag, har krævet mange timers indsats og en ordentlig omgang tilpasninger, som det jo oftest forholder sig, når nye metoder og behandlinger skal afprøves.

- Jeg kan huske, at vi fra starten har spurgt os selv adskillige gange, om det overhovedet nogensinde kan lade sig gøre, at myndighederne vil lade os producere celler via en ny teknologi i vores egne laboratorier, som kan benyttes til lægemidler, siger Ditte Caroline Andersen.

Men det må de godt, og det har de gjort siden starten af 2023, hvor godkendelsen, en række fondsmidler og forskergruppens ekspertise gjorde det muligt at tage forskningen til det næste skridt. En dag, som ifølge Ditte Caroline Andersen er den, der står klarest i erindringen som den største oplevelse i sit akademiske liv.

- Det var været opslidende men også en utrolig spændende tur. Vi har skulle opbygge så mange ting fra bunden, da stamcelleudviklingen ikke er en kendt teknologi. Og det er fantastisk at lave noget, vi ikke troede var muligt – og at være med til noget så stort, som potentielt kan reformere behandlingen af en masse sygdomme og lidelser.

- Vi har ikke haft nogen at læne os op ad, når vi har søgt efter en tablet, der kan klare meget luftfugtighed, eller da vi skulle finde ud af, hvilken type gas, der skulle være til rådighed i laboratoriet. Så vi har hele tiden været lidt på dybt vand, og jeg tror også, at flere af mine kliniske kollegaer har undret sig lidt over, om vi ikke snart skulle til at blive færdige – og hvad det overhovedet er, vi går og laver. Men det er så kompleks og ny en videnskab, at vi er nødt til at have tålmodighed, så vi får gjort det ordentligt.

Forskning i flytterod

Møder man i disse dage op på kontorfaciliteterne hos Forskningsenheden for Klinisk biokemi på JB Winsløws Vej, så fylder flyttekasserne en hel del. Og Ditte Caroline Andersen og kollegaerne kommer også inden længe til NYT SUND, mens en del af laboratoriefaciliteterne bliver på det nuværende OUH, indtil sygehusbygningen tages i brug på NYT OUH.

På kontoret er der papirer og noter over det hele. Selv på ruderne står der udregninger, noter og resultater, som er vigtige for stamcelleforskningen.

- Jeg trives i kaos på mit kontor, og jeg elsker at overskue mange projekter. Og der var lige pludselig ikke mere plads på tavlerne, og der er ikke plads til flere tavler herinde, så det måtte blive på glasset, siger hun.

Derfor ser hun heller ikke flytningen til NYT OUH som den største udfordring.

- Det er meget kompliceret logistik i de næste år inden flytningen af NYT OUH, men heldigvis får vi et større og mere funktionelt laboratorium, så det skal nok blive godt.

Adspurgt om fremtiden svarer den profilerede professor, at hun regner med at fortsætte med forskningen, som har præget hele hendes karriere.

- Jeg ved ikke, om jeg satser på at være i akademia for altid, men det er nok her, jeg passer bedst. Jeg har det godt med at køre ud over stepperne i eget tempo, men der er en masse spændende muligheder i takt med, at vores teknologi udvikles mere og mere og skal implementeres i praksis, så det kan godt være, at der opstår andre muligheder. Men jeg kan også bare virkelig godt lide celler, siger hun grinende og fortsætter. 

- Og så længe mit arbejde fortsætter med at være udfordrende, så skal jeg ingen steder.