En sproglig rejsende fra Groningen til Odense

Det var de færreste, der på universitet i Groningen i slut-90’erne læste dansk eller skandinavisk sprog. Men ikke desto mindre var det tilfældet for Catherine – eller Rineke, som hun gerne vil kaldes – Brouwer.

Hun var (og er) meget optaget af sprog, og hun ville gerne lære et andet end hollandsk, der samtidig ikke var så ’mainstream’, som de fleste valgte. Efter lidt tid blev hun enig med sig selv om, at hun kunne lære dansk endnu bedre i Danmark. Via Erasmus-ordningen kom hun til Danmark og Odense Universitet, hvor hun læste fag i fremmedsprogspædagogik.

På sine første studier på universitetet mødte hun Jørgen – der i øvrigt selv har en fortid som SDU-ansat - som hun sidenhen har stiftet familie med, fået to børn og bosat i både Odense og Strynø.

- Jeg har glemt hvorfor det blev dansk og Danmark, men det jo endte meget godt, siger hun med et smil.

Kastet sig over sprog og kommunikation mellem mennesker

Akademisk har hun viet sin kærlighed til kommunikationen mellem mennesker, og hun har altid tilstræbt, at hendes forskning tog udgangspunkt i virkeligheden i alt fra børnehaver, høreklinikker og på hospitaler. Hun fascineres af samtalen og kommunikationen mellem mennesker.

- Jeg benytter meget konversionsanalyser i relationen mellem særligt fagprofessionelle og dem, de arbejder med. Det kan være børnehavebørn eller patienter med erhvervet hjerneskade. Der er utrolige meget at analysere i en samtale ud fra hvad der bliver sagt, hvordan det bliver sagt, hvordan kropssproget er osv.

Rineke Brouwer skrev sin ph.d.-afhandling her i anvendt lingvistik, hun blev sidenhen adjunkt og lektor.

Samtaleanalyserne kommer med hjem

Den meget analytiske tilgang til vores sprog og kommunikation har også medført, at Rineke Brouwer ofte er kommet til at tolke på samtaler, hun selv har været en del af.

Hendes mand Jørgen har stor interesse i cykelløb, og selvom Rineke ikke har fulgt med i fjernsynet med helt så meget engagement, så har hun alligevel haft fokus rettet mod cykeludsendelserne.

- Jeg har nydt meget at høre på kommentatorerne og deres dialog med hinanden, men så har der ikke været kamp om fjernsynet, siger hun.

Forsker og studieleder

Rineke Brouwer har også været med til at tegne et af de uddannelsesmæssige flagskibe på humaniora i form af audiologopæduddannelsen, hvor hun to gange har været studieleder.

Her har været klare paralleller til hendes sprogpædagogiske baggrund, da man på audiologopæd-uddannelsen bl.a. beskæftiger sig med stammen, stemmen, udtale, høreproblemer, afasi og tinitus.

- Jeg har fået et værdifuldt indblik i den audiologopædiske verden, og jeg synes, der har været klare paralleller til min sprogpædagogiske baggrund, så jeg også har kunne bidrage til at udvikle uddannelsen. Det har givet mig gode indblik i sundhedssektoren og i de studerendes liv. De er virkelig kompetente og næsten for målrettede, og det ville være en stor fejltagelse, hvis kandidatuddannelsen rammes af den forestående reform, siger hun.

De mere ledelsesmæssige opgaver har også krævet en stor omstilling fra hende selv og uddannelsen, da COVID-pandemien tvang universiteterne til at skulle digitalisere sig.

- Vi skulle organisere undervisningen online. Det tvang os til en utrolig stejl læringskurve på meget kort tid, som medførte en masse bøvl, men det har også givet os nogle kompetencer ift. at kunne afvikle undervisning og uddannelser online til glæde for flere, siger hun.

Hun henviser til UUDAV-uddannelsen (Med den mundrette titel Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne), som Rineke er fagansvarlig for. Studiet tilbydes udelukkende i Odense, men det er nu muligt at tage online fra hele landet.

”Brug de flersprogede børns kompetencer mere”

Rineke Brouwer har ofte slået et slag for mere anerkendelse og integration af de børn, der kommer til Danmark og kan et andet sprog end dansk.

- Det er et område, der går op og ned ift. omverdens opmærksomhed på feltet. Når der er flygtningestrømme, kommer der endnu mere fokus på vigtigheden af en sprogpædagogisk indsats, ligesom det går ned, når politiske agendaer begrænser antallet af udlændinge, der kommer til.

Hun håber, at der fremover bliver gjort mere for at bruge de kvaliteter, børn med flere sprog besidder.

- International forskning viser, at det er en styrke at kunne et andet sprog. Hvorfor ikke inddrage det mere i skoledagen? Der er enorme ressourcer i de børn, der kommer fra en anden kultur hvad angår kreativitet og sprog, og tænk hvor ubehageligt det må være at føle, at alle kigger skævt til en.

En nutid og fremtid med fordybelse og ro

Her 25 år efter den første reelle ansættelse på universitetet er Rineke Brouwer igen kommet lidt mere i gang med forskergerningen, og kontoret er pt prydet af en række illustrative papirer, som beskriver de aktuelle forskningsprojekter men også ideer til nye som papiret med ’motivation’ vist på en helt bestemt måde, som Rineke har taget til sig fra et kursus i grafisk facilitering.

Hun er glad for igen at kunne fordybe sig i forskningen, og da hun bliver bedt om at fremhæve det største faglige øjeblik ved tiden i Danmark, fremhæver hun sit ph.d.-projekt, der med hendes egne ord var en ’fucking stor ting at få gennemført og dykke ned i’.

Kærligheden til sproget, kommunikation vil følge Rineke Brouwer i resten af tiden på SDU. Herefter forudser hun, at meget af familiens tid nok kommer til at foregå i det nyistandsatte hus på Strynø, hvor der både er plads til samtaler og helt ro.