Der findes en række definitioner af Citizen Science, og de skifter lidt i udtryk i forhold til fagområde og traditioner:

For os handler Citizen Science om at skabe interaktion og dialog mellem borgere og forskere. På den måde kan vi mindske distancen mellem borger og forsker/ekspert - og skabe en debat og dialog baseret på viden og fakta. CS-projekter som ’Et sundere Syddanmark’ engagerer og involverer borgere i prioritering af sundhedsforskning, som de ellers ikke troede, at de havde adgang til at bidrage til. Og i projektet ’Campus Odense Active Living’ er borgere og foreninger med til at udvikle brugen af det 80 hektar store naturområde, som Campus Odense udgør.

Et gammelt begreb

Citizen Science – på dansk borgervidenskab – er en ny definition på et gammelt begreb. Citizen Science begrebet blev først brugt i 1990’erne, men er siden blevet mere og mere populært. Den engelske definition dækker over mange ideer, men hyppigst den følgende:

Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere om at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål.

Dette kan for nogen måske lyde som et koncept, hvor “rigtige forskere” udnytter arbejdskraften af en stor gruppe frivillige, men det kan også ses som en revolution indenfor forskningsverdenen, hvor viden om verden omkring os og medindsigt i forskning bliver hvermandseje.

Folk, der ikke nødvendigvis besidder nogen videnskabelig uddannelse, kan være medvirkende i forskningsprojekter, for eksempel ved etablering og ledelse af projekter eller indsamling og bearbejdning af data. Dette kan have stor betydning for forskere og andre aktører, såsom politikere og forvaltere.

Ofte er der hos forskerne, der engagerer sig i citizen science, udover den traditionelle higen efter ny viden og forståelse, en lyst til at involvere, begejstre og inspirere deltagerne. Til gengæld for den hjælp forskerne modtager i form af de frivilliges engagement, deler de ud af deres viden og passion for det felt, de arbejder med. At deltage frivilligt i et forskningsprojekt skal give noget til gengæld, fx er det en mulighed for at lære på en sjov måde eller tage aktivt del i beslutningsprocesser omkring forskning og forvaltning.

SDU deltager i Citizen Science Netværket (https://citizenscience.dk), hvor én af grundlæggerne er Julie Koch Sheard, ph.d. ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, forklarer om citizen science:

”Citizen science er et nyt navn til et gammelt koncept, der har dannet grundlaget for mange af de store videnskabelige opdagelser gennem tiden. På trods af at citizen science bliver mere og mere udbredt i Danmark, er der mange, der stadig ikke kender til det. Man har måske hørt om de store projekter indenfor biodiversitet, fx NaturTjek, men citizen science kan også bruges indenfor sundhedsvidenskab, kulturhistorie, samfundsvidenskab og på andre områder.

Citizen science kan hjælpe med at gøre forskning indenfor en bred vifte af discipliner mere tilgængelig og forståelig, hvilket især er vigtigt i dag grundet den stigende mængde af fake news og mistillid til forskning. Det er ikke forbeholdt ‘de få’, der måske er særligt interesserede i et bestemt emne. Det kan også bruges til undervisningsformål og som værktøj til at knytte borgere, samfund og videnskab tættere sammen. Af den grund er der også en stigende interesse fra fonde, ministerier, NGO’er, universiteter og andre undervisningsinstitutioner i anvendelsen af citizen science.”

Læs mere om Citizen Science i Danmark - DEFF-rapport 20/11-2020 her: https://unipress.dk/udgivelser/c/citizen-science-i-danmark/

To modeller

I Videncentret har vi de senere år benyttet to modeller, der er anvendelige på hver deres måde, hvis du som forsker skal overveje, om Citizen Science som metode passer ind i ens forskningsfelt.

Muki Haklay, som er professor oggrundlægger af Centret ‘Extreme Citizen Science’ på University College London har defineret fire niveauer for deltagelse:

Modellen er god som en tjekliste for, hvor borgere kan bidrage. Og som noget meget vigtigt er det ene niveau ikke mere ’ægte’ eller ’bedre’ end det andet. Samtidig er modellen god, da den afdækker at Citizen Science-projekter kan være borgerinitierede eller ligeværdige samarbejder.

Tilsvarende gennemførte YaelaGulumbic et al.etreview af forskningsprojekter og forskeres oplevelse af, hvad Citizen Science kan bidrage med.

Styrken ved denne model er, at man som forsker kan identificere og klassificere aktiviteter i sit forskningsprojekt eller ide. Modellen lægger desuden vægt på Reciprocality (dvs. gensidighed og dialog) som et integreret element i Citizen Science.


SDU Citizen Science forskere

Læs statements fra forskere involveret i arbejdet med Citizen Science: