Center for Research Data (CRD) hjælper forskere fra SDU på to områder: med bibliometriske analyser – såkaldte Research Footprints og med forskningsdata management. Centeret kan dels vejlede og holde oplæg om bibliometriske indikatorer som h-index og Journal Impact Factor, dels udarbejde analyser på individ- og gruppeniveau.
Derudover har centeret til opgave at vejlede forskere, der skal udarbejde en Data Management Plan til en forskningsfond eller som har spørgsmål vedr. GDPR og datasikkerhed.
-
Bibliometri
CRD laver bibliometriske og almetriske analyser til og for SDU’s forskere og forskergrupper, og tilbyder oplæg om bibliometri og værktøjer. Dette inkluderer vores Research Footprint, der giver et visuelt overblik over den akademiske synlighed i databaser som Scopus, Web of Science og Google Scholar.
-
Forskningsdatamanagement
Mange har brug for hjælp til at udarbejde en Data Management Plan (DMP) til deres projekt. Til dette formål tilbyder CRD en times konsultation med udgangspunkt i projektet og de data der påtænkes at blive skabt eller indsamlet.