Lys kan hjælpe kræftlæger så færre operationer skal gentages

Er der kræft i overfladen på det væv, der er opereret ud af patienten? Det kan være svært at se for læger under operationen. En ud af ti kræftoperationer må gentages, fordi det ikke er lykkes at få al kræften opereret væk. Ved nogle kræftformer er det tre ud af ti patienter, som skal opereres igen.

- Det er ikke, fordi kirurgerne er dårlige, men fordi det er utrolig svært at se forskel på almindeligt væv og kræftvæv, forklarer Magnus Jensen, postdoc i Spin-outs Denmark-programmet. 

Sammen med andre forskere har han arbejdet på at skabe et instrument, der virker som en ct-scanner, men kan give meget mere præcise målinger ved hjælp af lys. 

Instrument kan spare tid og penge

Lige nu udvikler de en scanner, som kan fortælle kirurgen, om der er kræft på overfladen af et stykke væv, der er fjernet fra en patient under en operation. Hvis der er, er der sandsynligvis mere sygt væv tilbage i patienten.

- Scanneren skal bruges, mens patienten stadig ligger på operationsbordet. Her håber vi på at instrumentet kan hjælpe kirurgerne til at være mere sikre i deres vurdering, mindske patientens stress og usikkerhed, og samtidig spare vores helbredssystem penge, forklarer Magnus Jensen.

Han påpeger, at nogle kræftpatienter venter en måned på at få svar på, om kræften er fjernet. Endnu længere tid, hvis de skal have en ny operation. I ventetiden er der risiko for, at sygdommen spreder sig. 

Lys er en game changer

Instrumentet er en game changer, da det giver lægerne en nøjagtig analyse af, hvad de ser på. Hvor en ct-scanners røntgenstråler kun afslører mørke plamager, giver instrumentet lægerne betydelig mere viden.
 
- Det virker som en ct-scanner, men vi bruger ikke røntgenstråling. Vi bruger lys. Det hedder ramanspektroskopi. Lyset, som bliver kastet tilbage, viser, hvilke molekyler vi ser på. Lysstrålen giver et unikt fingeraftryk og viser, om der er sygdom, forklarer postdoc Magnus Jensen.

Fra Novo til iværksætter

Han kommer fra et job i Novo Nordisk, som han fik, da han var færdig med sin phd-uddannelse. Han tog det, selvom han altid har drømt om at blive iværksætter. Drømmen kunne han dog ikke få rystet af sig, så en dag ringede han til sin tidligere vejleder på SDU’s Institut for Grøn Teknologi.

Derefter fik han pladsen i Spin-outs Denmark-programmet, som klæder yngre forskere på til at blive iværksættere. Forløbet i programmet lægger op til, at Magnus Jensen i løbet af et år eller halvandet starter en virksomhed, hvor han videreudvikler og sælger teknologien.

- Jeg har altid kunnet lide ideen med at lave en virksomhed baseret på noget, jeg har arbejdet på. Drømmen er at få en forretning op at køre, og at instrumentet rent faktisk kan bruges. At andre kan få glæde af det i stedet for at det bliver et forskningsprojekt, der slutter, forklarer han. 

SDU-forskere starter virksomheder

Spin-outs Denmark-programmet er åbent for alle forskere, som tidligt i karrieren ønsker at starte en virksomhed baseret på forskning inden for humaniora eller de tekniske, natur- og samfundsvidenskaber.

Som en del af programmet vil Magnus Jensen modtage et års økonomisk og professionel bistand til at grundlægge sin egen virksomhed.

Før ham har Kristian Husum Laursen, Ïo Valls-Ratés, Bhushan Patil, Jesper Puggaard de Oliveira Hansen og Nicolaj Haarhøj Malle fået SDU’s postdoc-pladser i programmet. De arbejder med at udvikle virksomheder baseret på forskellig forskning i droner, digital træning af stemmer, indendørs solceller og tilpasning af produktionsmaskiner.