Sensorer skal hjælpe med at opdage hjertesvigt hos patienter
Nye sensorer i venteværelsernes stole og i sygehusets senge skal sladre om hjerteproblemer hos patienterne. Et hjerteanfald kan måles adskillige timer, før patienten mærker, at der er noget galt. Sensorerne skal testes på OUH i efteråret.
Hvert sekund tæller, når et menneske får et hjerteanfald. Faktisk kan sygdom i hjertet måles i adskillige timer før patienten opdager, at der er noget galt. Derfor har en forsker skabt tre forskellige sensorer, som kan måle hjerterytme, hjertets aktivitet og åndedræt.
- Jeg lavede sensorerne i mit phd-projekt, og ideen var oprindeligt at sætte dem i biler, forklarer ny postdoc i Spin-out Denmark-programmet Adrian Radomski.
- Men jeg har talt med mange læger, som siger, de har brug for målingerne, når patienterne kommer på hospitalet, fx når de sidder i venteværelset på en akutafdeling, eller ligger i sengene. På den måde kan lægerne finde hjertepatienterne, før det er for sent at hjælpe dem.
Sygeplejerskerne skal ikke forstyrres
Det særlige ved sensorerne er, at de kan måle gennem tøj, så de kan ligge under et betræk eller et lagen. Det betyder, at de uden at genere patienterne laver de nødvendige målinger.
Sensorerne skal testes på Odense Universitetshospital, og her har Adrian Radomski et vigtigt mål: at forstyrre sygeplejerskerne mindst muligt.
- Når man laver test til forskning, skal det bare virke enkelte gange, og så kan man få den nødvendige viden. Når man skal sælge et produkt, skal det virke hele tiden og ikke komme med for mange falske alarmer. Det skulle gerne være en hjælp for sundhedspersonalet, forklarer forskeren.
Bedstefarens død gav ham ideen
Ideen til at overvåge hjerter fik han, fordi han mistede sin bedstefar. Han fik et hjerteanfald, en dag han gik ned ad gaden. Han overlevede ikke.
- Det skete, da jeg var 17. Hvis han havde haft et måleapparat, kunne det måske have været undgået. Nu arbejder jeg med at hjælpe andre med at undgå samme situation. Mit mål er at gøre en så positiv effekt som muligt i menneskers liv ved hjælp af min forskning.
Derfor er pladsen i Spin-outs Denmark-programmet en stor motivation for Adrian Radomski. Den munder ud i, at han starter sin egen virksomhed baseret på forskningen og sensorerne. Efter testen på OUH vil er næste skridt få en certificering i hus.
- Forskning er fantastisk, men virksomheder har en større mulighed for at påvirke menneskers liv. Grundlæggende bringer virksomheder jo forskningen fra laboratoriet eller arbejdsbordet og ud i virkeligheden, siger forskeren.
SDU-forskere starter virksomheder
Spin-outs Denmark-programmet er åbent for alle forskere, som tidligt i karrieren ønsker at starte en virksomhed baseret på forskning inden for humaniora eller de tekniske, natur- og samfundsvidenskaber.
Som en del af programmet vil Adrian Radomski modtage et års økonomisk og professionel bistand til at grundlægge sin egen virksomhed.
Før ham har Kristian Husum Laursen, Ïo Valls-Ratés, Bhushan Patil og Jesper Puggaard de Oliveira Hansen, Nicolaj Haarhøj Malle og Magnus Jensen fået SDU’s postdoc-pladser i programmet.
De arbejder med at udvikle virksomheder baseret på forskellig forskning i droner, digital træning af stemmer, indendørs solceller, tilpasning af produktionsmaskiner og at forbedre kræftoperationer.
Fra forsker til iværksætter
-
Spin-outs Denmark er et etårigt program for juniorforskere, som drømmer om at skabe en virksomhed baseret på deres egen forskning (et såkaldt spin-out).
-
Programmet er drevet af de otte danske universiteter og er finansieret af Villum Fonden.
-
Spin-outs Denmark udpeger 60 forskere, som er tidligt i deres karriere, til translationelle postdoc-stillinger.
-
Læs mere om programmet.