Skip to main content
DA / EN

Sådan stiller du op (quickguide)

  1. Er du valgbar?
    Hvis du ønsker at stille op som kandidat til et organ, skal du allerførst tjekke, om du er valgbar, dvs. om du overhovedet kan vælges. For at være ’valgbar’, kræver det, at du er opført på den aktuelle ”valgliste”, der offentliggøres d. 8. oktober 2024.

  2. Log på E-vote
    Såfremt du er opført på valglisten, skal du logge på den elektroniske kandidatanmeldelse E-vote.

  3. Opret kandidatliste
    Her opretter du en kandidatliste til det organ, du ønsker at stille op til.

  4. Tilføj kandidater til listen
    Når kandidatlisten er oprettet, er det nu muligt at tilføje kandidater til den pågældende liste. Husk! Eftersom, at det er dig, der har oprettet listen, er du "listekoordinator", og du optræder derfor automatisk som kandidat på listen. Men det kan jo være, du har nogle med-kandidater, som også skal tilføjes til listen.

  5. Tilføj stillere og udsend invitationer
    For at kunne stille op til valg skal du have stillere, som støtter dig. Det er med andre ord dine VIP-/TAP-kollegaer, som siger god for dig som kandidat. Du skal derfor tilføje minimum 4 stillere (i de fleste tilfælde) og udsende en invitation til dem.

  6. Afsend kandidatlisten
    Når listen er færdig (dvs. accepteret af alle kandidater og stillere), skal den sendes til valgsekretariatet og er dermed definitiv.

  7. Besvar en invitation
    En stiller skal besvare en invitation ved enten at acceptere eller afvise en invitation.

Vil du gerne have en mere uddybende beskrivelse, skal du følge linket og kommer så ind på siden ”Sådan stiller du op til valg”.

Sidst opdateret: 29.09.2024