Skip to main content
DA / EN

For at en brand kan opstå eller udvikle sig, skal tre faktorer være til stede: ilt, temperatur og brandbart materiale. En brand spreder sig altid opad i sekunder, til siden i minutter og nedad i timer. Hvis et eller flere af disse elementer ændres eller fjernes, vil branden dø ud.

Omsat til praksis vil det sige:

  • Fjern ilten (ved brand i et lille rum): Luk døre og vinduer og sørg for, at der ikke tilføres ilt (fx via et åbent vindue).
  • Sænk temperaturen (ved brand i elektriske installationer eller brandbare væsker): Brug en kulsyreslukker, der køler branden til en temperatur, hvor branden dør ud.
  • Fjern det brandbare materiale (ved brand i en skraldespand eller lignende): Tag om muligt fat i genstanden og smid den ud af vinduet.
  • Når alarmering og evakuering er igangsat i selve området, hvor det brænder, startes alarmering og evakuering af naboer først ovenpå, dernæst til siden og sidst nedenunder.

Følg alarmeringsinstruksen og forsøg kun at standse branden, hvis du føler dig tryg og kvalificeret til det.


Teknisk Service Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230

Sidst opdateret: 24.02.2022