Skip to main content
DA / EN

Offentlige og ikke-offentlige områder

Universitet opdeles i offentlige områder, hvor der er adgang 24/7, og ikke-offentlige områder, hvor adgang uden medarbejderkort eller -kode er begrænset til tidsrummet 7.00 - 17.00.

  • De offentlige områder dækker over de arealer, hvor studerende, gæster og personale har adgang døgnet rundt. Offentlige områder er karakteriseret ved, at der ikke er tilknyttet fast personale, hvorfor der alene kun kan informeres om beredskab.

Områderne er udstyret med Safety Points, der er placeret på centrale steder. Der opsættes sikkerhedsinformation i auditorier, undervisnings- og mødelokaler. Beredskabsinformationer er i øvrigt integreret i orienteringskort på campus.

For at gøre beredskabet i de offentlige områder tryghedsskabende, har informationerne et ensartet udtryk uanset på hvilken campus man befinder sig.

Teknisk service er ansvarlig for etablering, drift og vedligeholdelse af materialerne i de offentlige områder.

  • De ikke-offentlige områder dækker over de arealer, hvor fakulteter, institutter og afdelinger er placeret, og hvor der er begrænset adgang for studerende og gæster.

På grund af den begrænsede adgang til områderne og det fast tilknyttede personale er det muligt at opbygge en tryghedsskabende beredskabskultur ved at informere medarbejderne om de lokale risici og instruere dem i, hvorledes de skal håndtere risikobetonede situationer. Dette formidles i den lokale beredskabsplan.

Den enkelte enhed i de ikke-offentlige områder er ansvarlig for den lokale beredskabsplan. Den lokale beredskabsplan er tilgængelig på enhedens web-side på www.sdu.dk.
Enheden er ansvarlig for at personalet årligt gennemfører en evakueringsøvelse.


Teknisk Service Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230

Sidst opdateret: 24.02.2022