Skip to main content
DA / EN

På SDU er der ingen systematik i varslingen på tværs af bygningsmassen. Det er derfor vigtigt at alle forholder sig til, hvilken varslingsform der er i det område den pågældende opholder sig i. På nuværende tidspunkt opereres der med tre typer varsling: Tale-, tone- eller varsling ved anråb.

Information om varslingstype er oplyst på sikkerhedsinformationerne i undervisningslokaler og mødelokaler samt i tegningsmaterialet i enhedernes lokale beredskabsplaner.

De steder, hvor der er opsat brandtryk, er disse ligeledes forsynet med information om hvorvidt der er tale om intern varsling, eller om ekstern varsling, hvor aktivering af brandtrykket ligeledes alarmerer brandvæsnet.

Orienter dig derfor altid om, hvilken form for varsling der er i det område, hvor du opholder dig, og følg de anvisninger, der kommer fra andre i forbindelse med en evakueringssituation.

Er du i tvivl om hvilken form for varsling der er i specifik bygning, så kontakt Teknisk service på tlf. 6550 8888.


Teknisk Service Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230

Sidst opdateret: 24.11.2023