Skip to main content
DA / EN
Biblioteksguld

Slå op: Encyklopædier

For mange til at nævne - for gode til at udelade.

Derfor skal et par af bibliotekets mange nyttige encyklopædier nævnes. Har du en studerende, som fx har brug for at slå det flertydige Avatar op i en specifik gaming-kontekst, kan fx både Encyclopedia of New Media og Medie- og Kommunikationsleksikon Online hjælpe. Men er det James Cameron-filmen fra 2009, der menes, kan blandt andet All Movie Guide og  Project MUSE give en masse informationer. Er det avatar i hinduisme, kan den fysiske version Encyclopedia of Hinduism anvendes, ligesom Britannica Academic og Encyclopedia of Religion (begge online) også kan give relevante tilgange til begrebet. 

Find online encyklopædier
Hvis du ved, hvilken encyklopædi du søger, er den nem at slå op via bibliotekets emneinddelte databaseguide. Søger du inspiration, eller vil vise dine studerende de mange muligheder (udover Wikipedia!), så er det bare at gå på opdagelse i guidens forskellige faglige indgange.
Redaktionen afsluttet: 08.10.2024