Når du skal planlægge dit undervisningsforløb på itslearning må du:
- Uploade materiale, du selv har fremstillet, og som du stadig har ophavsret til, samt materiale, hvor rettighedshaveren har tilladt brugen.
- Linke til lovlige hjemmesider, elektroniske tidsskrifter og databaser.
- Linke til artikler og kapitler fra e-tidsskrifter og e-bøger.
- Uploade indskannet materiale, hvis det er i overensstemmelse med den aftale SDUB har indgået med Tekst og Node eller hvis du har fået tilladelse fra ophavsmanden.
Du må IKKE linke til hjemmesider med ulovligt indhold fx Sci-Hub, og du skal altid sørge for, at det fremgår hvem der er ophavsmanden til det, der lægges på itslearning. Det er heller IKKE tilladt at sende downloadede licensbelagte materialer til andre pr. mail - det gælder kolleger såvel som studerende.
Find mere information på vores vejledning, som du finder her: http://libguides.sdu.dk/ophavsret
Bemærk at det ALTID er tilladt at linke direkte til bibliotekets licensbelagte materialer. Hvis du vil give dine studerende adgang til licensbelagte materialer fx via itslearning, kan du linke til disse enten med permanent/stabilt link fra Mimer – se hvordan her - eller til DOI-nummer. De studerende kan med deres SDU login få adgang til de licensbelagte materialerne via Mimer.