Forældre der får trillinger eller flere børn ved samme fødsel, har ret til 26 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge. Forældrene kan selv fordele den ekstra orlov. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen.
26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge
Som forældre til to eller flere børn, født ved samme fødsel (flerlingeforældre), har man ret til 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, der fordeles med 13 uger til hver forælder. Man kan ikke overføre den ekstra orlov til den anden forælder, men der er mulighed for at overføre orloven tiI en social forælder (eksempelvis en ægtefælle eller samlever, der ikke er barnets biologiske forælder).
De ekstra 26 uger skal være afholdt inden børnene fylder 1 år. Ugerne kan ikke forlænges eller udskydes. Dette gælder uanset eventuelle barselshindringer herunder også, hvis et af børnene f.eks. bliver indlagt på hospitalet.
Reglerne gælder for børn født fra og med den 1. maj 2024.
Lønret til flerlingeforældre
Som ansat på SDU er man omfattet af den statslige barselsaftale hvilket betyder at man har ret til løn under de 13 ugers ekstra orlov som flerlingeforælder. Lønretten gælder for forældre til tvillinger, der er født den 1. maj 2024 eller senere. Det samme er tilfældet for forældre til tre eller flere børn, der er født 1. april 2024 eller senere.
Udover ovenstående gælder de almindelige regler for hhv. mor og far/medmor.