Skip to main content
HR

HR serviceside

Skatterådgivning til nyansatte internationale medarbejdere på SDU

Den skattemæssige assistance kan ydes til internationale forskere i forbindelse med rekrutteringen af potentielle medarbejdere og til medarbejdere, der kommer til Danmark ved ansættelsens begyndelse (indstationering). Skatterådgivningen varetages af KPMG med virkning fra 1. januar 2025.

KPMG er et uafhængigt rådgivningsfirma, der bl.a. har speciale i skatterådgivning.

Hvem kan benytte sig af aftalen?

Nyansatte, internationale medarbejdere, der skal udføre arbejdet i Danmark kan kontakte KPMG for at modtage skatterådgivning, når ansættelsen er faldet på plads. Udgiften skal godkendes af institutlederen, og en indgåelse af en aftale om skatterådgivning skal derfor gå igennem instituttet. 

Hvilke services udbyder KPMG ifm. skatterådgivningen?

Den skattemæssige assistance omfatter de ansættelsesmæssigt afledte skatteforhold.

Skattemøde:

Skattemødet afholdes online.
Under mødet vil medarbejdernes skattesituation blive drøftet, og derudover vil vi informere om forskerskatteordningen og betingelserne herfor.

Skattekort:

I forbindelse med indrejse til Danmark anbefaler vi, at der udarbejdes en forhåndsvurdering for at udarbejde korrekt skatteindeholdelse. Det drejer sig om udarbejdelse af skattekortet hos skattemyndighederne. Vil normalt ikke være relevant, hvis medarbejderen kan vælge den særlige forskerskatteordning.

Særligt vedr. Villum International Postdoc (VIP, modtagere af Villumfondens familiepakke):

VIP har mulighed for at modtage skatterådgivning ifbm. udrejsen ift. en vurdering af deres skattemæssige situation. Skatterådgivningen omfatter kun forskeren og således ikke evt. medfølgende ægtefælle/partner.

Skatterådgivningen skal virke som en hjælp til forskerne ift. at gøre det lettere at lægge et budget for udlandsopholdet for f.eks. at vurdere længden af opholdet, hvad der kan lade sig gøre ift. at medbringe familie mv.

Vurderingen kan både omfatte beskatning af evt. tilbageværende bolig i DK, beskatning af udgifter der bliver dækket af familiepakken samt evt. skatterådgivning ift. beskatning i destinationslandet for udrejsen.

Hvis der er behov for det, kan der arrangeres en briefing med værtslandet for at tilpasse skat i begge lande med medarbejderen. For en standard briefing vil honoraret normalt være det samme i hjemlandet og værtslandet. En aftale om dette skal indgås ved første skattemøde med KPMG, og aftalen skal godkendes af institutleder.

Priser for services

  • Skattemøde: 4.500 kr.
  • Skattekort: 5.500 kr.

Proces ved anvendelse af ordningen

  1. Aftalen kan anvendes efter godkendelse fra institutleder
  2. Udfyld blanketten.
  3. I blanketten skal det angives hvilken pakke, medarbejderen ønsker at benytte sig af.
  4. Blanketten bedes sendt til: Jakob.Wendler@kpmg.com og Pernille.Paisen@kpmg.com
  5. KPMG kan herefter yde den skattemæssige assistance.

OBS. Kontakter medarbejderen selv KPMG uden foregående godkendelse, er der tale om assistance i medarbejderens privat regi, hvilket er SDU uvedkommende.

KPMG gør opmærksom på, at priserne forudsætter en meget effektiv afvikling af møderne.

Hvis du har spørgsmål til aftalen, er du velkommen til at kontakte International Staff Office, som er en del af SDU HR på: iso@sdu.dk.

 

Sidst opdateret: 18.03.2025