Skip to main content
HR

Krav om tilladelse til bibeskæftigelse for studerende fra ikke-EU/EØS-lande

Studerende (herunder ph.d.-studerende) på et universitet har lov til at arbejde 20 timer ugentligt og fuld tid i månederne juni, juli og august.

Det samme gælder i jobsøgningsperioden efter afsluttet studie. Det vil fremgå af den studerendes opholdskort, om pågældende har ret til at arbejde.

Bemærk, at hvis opholdstilladelsen er udstedt før den 1. januar 2015, så må den studerende alene arbejde 15 timer ugentligt og fuld tid i månederne juni, juli og august.

Hvis den studerende arbejder ulovligt, fx arbejder mere end det antal timer, tilladelsen giver lov til, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen. Det gælder, selv om den studerende i øvrigt opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, fx at være studieaktiv. SDU HR beder nu om at de studerende fra ikke-EU/EØS-lande fremsender kopi af deres opholdskort, som dokumentation for at de må arbejde.

Sidst opdateret: 16.02.2023