Skip to main content
IT

SDU blokerer top-level domænerne .zip og .mov af sikkerhedsmæssige årsager

SDU IT har besluttet at blokere top-level domænerne .zip og .mov.

Af SDU IT, , 25-05-2023

Denne beslutning er truffet som en sikkerhedsforanstaltning, da disse top-level domæner ofte bruges til skadelige aktiviteter. Computere kan fejlagtigt betragte links med disse domæner som komprimerede zip-filer eller videoklip i mov-formatet.

Begge disse top-level domæner er relativt nye, med cirka 4.000 hjemmesider, der bruger dem. SDU’s beslutning om at blokere dem er et proaktivt skridt mod at sikre sikkerheden og beskyttelsen af vores netværk.

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Servicedesken på servicedesk@sdu.dk


Et top-level domæne (TLD) er det samme som en domæneendelse.

Det er den del af det fulde domænenavn, som kommer efter punktummet. For eksempel er SDU.DKs top-level domæne altså .DK. 

Andre eksempler på TLD’er er .com, .net eller .info.

Redaktionen afsluttet: 25.05.2023