Som forsker på SDU skal du være bevidst om, at der kan være en trussel om spionage og sammen med din ledelse vurdere anvendelsesmuligheder for din forskning, og hvilken værdi den kan have for andre.
Vi håndterer sikkerhedsanbefalingerne via den almindelige ledelsesstruktur, som skal begrænse risici og trusler, men samtidig bevare pragmatisme og fleksibilitet i forhold til de akademiske opgaver.
Hvis der er tvivl eller usikkerhed, eskaleres sagen ledelsesmæssigt i ledelsesstrengen.
Arbejdet med IT-sikkerhed, sikring af lokaler, indgange osv. håndteres i de sædvanlige organisatoriske enheder.
Hvad er URIS?
URIS er Udvalg om Internationalt forsknings- og innovationsSamarbejde nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2020.
URIS har en række anbefalinger, som vi også skal følge her på SDU for at undgå, at vores forskning havner i de forkerte hænder eller bliver udsat for spionage.
På SDU er nedsat en arbejdsgruppe til arbejdet med implementering af URIS' anbefalinger. Arbejdsgruppen består af:
- Janni Brodersen, informationssikkerhedschef, SDU Digital
- Lone Grønborg, institutleder, SAMF
- Kasper Hallenborg, institutleder, TEK
- Stinne Hørup Hansen, vicedirektør for Uddannelse
- Kirstine Kjærsgaard, viceinstitutleder, HUM
- Claus Lund, beredskabschef, Teknisk Service
- Jacob-Steen Madsen, IT-chef, SDU IT
- Lisbeth Møller, HR-chef (ad hoc)
- Jesper Bo Nielsen, institutleder, SUND
- Henrik Mørkenborg Ravn, områdechef, Teknisk Service
- Martin Svensson, institutleder, NAT
- Mads Niemann-Christensen, sikkerhedschef (forperson)