Guides til web
Forstå og forbedr dine websider
Webanalyse hjælper dig med at identificere fejl og forstå brugernes adfærd. Læs, hvordan du laver navigationsanalyse, sideanalyse og SEO-analyse, og få dine websider til at performe bedre.
Hvorfor lave webanalyse?
Webanalyse er et vigtigt redskab for at sikre, at SDU’s websider understøtter brugernes behov og forventninger. Når vi analyserer vores webindhold, får vi indsigt i, hvordan brugerne navigerer, hvad de søger, og hvor de møder forhindringer. Det hjælper os med at identificere konkrete forbedringsmuligheder – før problemer vokser sig store.
At arbejde med webanalyse handler om at tage ansvar for indholdets kvalitet og relevans. Det betyder, at vi løbende vurderer, om vores sider:
- er lette at finde og navigere i.
- kommunikerer klart og læsevenligt.
- er optimeret til at kunne findes via interne og eksterne søgninger.
Formålet er at styrke brugeroplevelsen og sikre, at SDU’s websider fremstår professionelle, troværdige og effektive – både over for studerende, ansatte og eksterne samarbejdspartnere.
Begreber
- Navigationsanalyse: Analyse af brugernes klikmønstre og bevægelser på websiderne.
- Sideanalyse: Vurdering af tekst, billeder, læsbarhed og opdatering på enkeltsider.
- SEO-analyse: Gennemgang af metatitler, meta descriptions, URL-struktur og alt-tekster.
- Kvalitetstjek: Dashboard i SiteImprove til at finde indholdsfejl og SEO-mangler.
- Brugerstatistik: Dashboard i SiteImprove til at analysere brugeradfærd og besøgsdata.
Har du spørgsmål?
Hvis du har tekniske spørgsmål, eller spørgsmål til opsætning, sprog mv., så skriv til webkoordinatoren på dit fakultet eller til web@sdu.dk. Husk URL og screenshot af den side, du ønsker hjælp til.