Guide
Sådan læser du en indkøbskontrakt
Denne guide hjælper dig med at finde de vigtigste oplysninger, så du kan vurdere, om et tilbud eller en indkøbskontrakt er i orden, før du accepterer den.
Når du køber ind uden for en eksisterende indkøbsaftale, og Indkøb & Udbud (Økonomiservice) har vurderet, at du kan gå videre, skal indkøbet ofte dokumenteres. Det kan fx være et skriftligt tilbud eller en indkøbskontrakt – også ved engangsindkøb.
Det er vigtigt, at du læser kontrakten grundigt, før du accepterer den, så du sikrer, at den lever op til SDU’s betingelser og indeholder rimelige vilkår for slutbrugeren.
Nogle forhold kan ikke fraviges – fx skal betalingsbetingelserne følge SDU’s regler. Derudover er det dit eget ansvar at vurdere, om kontraktens øvrige vilkår passer til dit behov, eller om noget virker urimeligt.
Opmærksomhedspunkter
Brug listen nedenfor til at finde de typiske opmærksomhedspunkter i en indkøbskontrakt. Listen angiver også, hvor du normalt kan finde informationerne i kontrakten.
Journaliseringspligt
Husk at journalisere:
- den underskrevne kontrakt eller accept af tilbud
- evt. vurdering af grænseoverskridende interesse fra Indkøb & Udbud, hvis indkøbssummen kræver det