Beredskab og brandhensyn
SDU rummer mange bygninger, aktiviteter og mennesker, og derfor er det afgørende, at vi alle bidrager til en sikker hverdag. Teknisk Service har ansvaret for en lang række opgaver inden for beredskab, brandsikring og forebyggelse, og her har vi samlet de vigtigste retningslinjer, råd og praktiske oplysninger.
Beredskab
SDU har et fælles koncept for beredskab. Det fælles beredskab har til formål at være tryghedsskabende for universitetets medarbejdere, studerende og gæster.
I det fælles koncept for beredskab er udarbejdet en række emner, hvor man som medarbejder kan finde mere detaljeret information og vejledning omkring forskellige beredskabssituationer.
Emnerne omfatter blandt andet:
- Alarmering
- Brand
- Evakuering
- Krisehjælp
- Personskade
Brandsikring og -alarmering
Teknisk Service varetager etablering og servicering af brandslukningsanlæg og brandalarmering omfattende:
- CO2-slukkere
- LiOn-slukkere
- Brandtæpper
- Brandslanger og brandskabe
- Brandalarmeringstavler
- Sprinkleranlæg
- Brandmeldere
- Brandtryk
- Inergen-anlæg
- Ansul-anlæg
Ved fejl og mangler på ovenstående skal du kontakte Teknisk Service på 8888@sdu.dk
Brandslukningsudstyr bestilles via 8888@sdu.dk, men Teknisk Service vurderer nødvendigheden.
Brandhensyn
Brandhensyn er en vigtig del af sikkerheden på SDU. Her kan du orientere dig om, hvordan du forebygger brand gennem korrekt brug af materialer, udstyr og opsætning – både i hverdagen og ved særlige lejligheder.
Kontakt Teknisk Service
Har du spørgsmål til vores serviceområder, er du altid velkommen til at kontakte os.