For det første er det en del af formålet at den enkelte mentee skal styrkes i sin individuelle karriereudvikling. Det sker både gennem den støtte et fortroligt fællesskab kan give og gennem tilegnet viden, som skal gøre det lettere at afkode og navigere i akademia.
Det fortrolige fællesskab som mentorgruppen udgør, skal gøre det muligt at drøfte prækære spørgsmål og vanskelige situationer, således at mentees’ opgave- og problemløsning bliver kvalificeret. Den viden, som skabes i gruppen skal gøre det lettere at forholde sig kritisk-konstruktivt til akademiske strukturer og dynamikker, samt karrieremuligheder og -strategier. På den måde bliver det lettere at navigere mere sikkert, informeret og i overensstemmelse med egne ønsker og kompetencer i den akademiske verden.
For det andet er det en del af formålet at organisationen bliver i stand til at skabe bedre rammer for yngre forskere. Gennem gruppemøderne opstår der en fælles viden om strukturelle barrierer for karriereudvikling, som går på tværs af fagligheder og lokale eller individuelle forhold.
Mentor og mentees skal i fællesskab identificere disse barrierer og mentor skal bringe viden herom videre (uden at kompromittere tavshedspligt naturligvis) til de instanser der har mulighed for at ændre rammerne til fordel for yngre forskeres karriereudvikling; fx fakultetsledelsen herunder institutledere. På denne måde skal mentorgrupperne ikke blot hjælpe den enkelte – men også bidrage til at der skabes bedre rammer for yngre forskeres karriereudvikling fremadrettet.
Fakultetets ligestillingsudvalg (SUND LiU) fungerer som følgegruppe. En gang årligt forelægger GET og fakultetets administrative koordinator progression og tilbagemeldinger, samt input til organisationen.
Ligestilling, diversitet og inklusion er et gennemgående grundlag i den bifokale orientering. Det hviler på den antagelse, at struktureret, støttet, systematisk og strategisk karriereunderstøttelse for yngre forskere vil gavne bredt, men forholdsmæssigt vil gavne de folk mest, der i udgangspunktet afviger mest fra den gældende norm, såsom personer, der tilhører underrepræsenterede grupper eller kommer fra ikke-akademiske baggrunde eller lignende.
- Tre heldagsseminarer og minimum fem gruppemøder af to timer mellem mentees og mentor.
- Seminarerne og gruppemøderne er med er med fysisk fremmøde.
- Programmet strækker sig over to semestre - det vil sige ét år.
- Grupperne kan efter eget ønske planlægge flere møder end skitseret.
Ansøgningsfrist for tilmelding til programmet 2026/2027 er den 1. juni 2026
Datoer for gruppemøder og heldagsseminarer planlægges efter tilmeldingsfristen.
Gruppemøderne:
Der etableres et idékatalog med emner, der kan tages op. Det suppleres med et idékatalog til mentorerne med redskaber til, hvordan emnerne kan faciliteres.
Følgende skal som minimum drøftes i hver gruppe:
- Hvem er vi i gruppen/hvor kommer vi fra
- Kontrakt for samarbejdet
- Udarbejde individuelle karriereplaner
- Emner, der optager gruppen
Man er velkommen til at fortsætte gruppen (dog uden mentor) efter, selve det formelle forløb er afsluttet.
Heldagsseminarer:
Der er tre seminarer. Hvert seminar dækker to emner. Hvert emne indledes med et inspirationsoplæg.
Emnerne dækker:
- Forhandlingsteknik
- Time management
- Skriveprocesser
- Kommunikation på SoMe
- Grupperne sammensættes på tværs af fakultetets institutter.
- Mentees mødes i grupper på 4-5 personer med den samme mentor gennem hele programmet.
- Grupperne organiseres med medlemmer på samme niveau
- Grupperne etableres én gang årligt.
- Mentees blandes, så de ikke indgår i grupper med tætte kollegaer.
- Det tilstræbes, at der er et vist mål af karrieregenkendelighed for gruppedeltagerne, men på en måde, hvor der ikke er direkte overlap eller fælles tilknytning hverken mellem mentor-mentees eller mellem mentees indbyrdes.
- At deltage fysisk i alle gruppemøder og seminarer, som afholdes på Campus i Odense. Det er vigtigt at deltage hver gang, for at gruppen kan opbygge tillid og fællesskab.
- At overholde tavshedspligt. Gruppen er et fortroligt rum.
Mentorprogrammet er målrettet dig som ph.d.-studerende eller postdoc.
Alle ph.d.-studerende og postdocs modtager automatisk en mail med tilmelding til mentorprogrammet.
Husk at orientere din hovedvejleder inden du tilmelder dig i programmet.
For at kunne deltage skal du have været ph.d.-studerende i mindst ét år. Derudover skal du være indskrevet som ph.d.-studerende eller ansat som postdoc i perioden fra august 2026 til juni 2027, hvor programmet finder sted.
Ansøgningsfrist for tilmelding til programmet 2026/2027 er den 1. juni 2026.
Supportorganisering
Gender Equality Team (GET)
- Forberedelse af mentorer (workshop) samt opsamling efter forløb (fællesmøde)
- Planlægning og afvikling af seminarer
- Kontakt mellem seniorer mentorer/styregruppe og fungerende mentorer
- Sparring med mentorer efter behov
- Facilitering af styregruppemøder
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)
Fakultetet stiller administrative koordinator-ressourcer til rådighed, der kan forestå
- Praktisk planlægning af seminarer og support til planlægning af gruppemøder
- Håndtering af skriftligt materiale til mentees, mentorer, hovedvejledere, institutledere
- Samarbejde med ph.d-skolen i forhold til ph.d-mentees
- Håndtering af mentorrekruttering (i samarbejde med institutledere)
- Oplæg til sammensætning af menteegrupper og mentorer
- Understøtte GET i kontakt til mentorer
- Udstedelse af kursusbevis
- Sammensætning af styregruppe og planlægning af styregruppemøder
- Samarbejde med SUND's kommunikationsafdeling i forhold til at beskrive mentorordningen internt og eksternt
Kontakt
Vil du have flere oplysninger, så kontakt mentoring@health.sdu.dk og HR-partner Karina Kringlum.