Skip to main content
DA / EN

Om uddannelseskvalitet

Erfaringsudvekslingens frugter

For SAK KVAL er erfaringsudveksling en investering til gavn for hele organisationen

SAK KVAL er SDU’s studieadministrative koordineringsgruppe for uddannelseskvalitet, og den arbejder kontinuerligt på at opretholde og videreudvikle den gode uddannelse. Gruppen har bl.a. fokus på revidering af principper og rammer under SDU’s kvalitetssystem, på kvalitetssikring af ansøgninger ifm. prækvalifikation og på erfaringsudveksling, som gruppens medlemmer med stort engagement dyrker gennem præsentationer af fakultære indsatser.

Erfaringsudveksling inspirerer SAK KVAL-medlemmerne

Senest har Det Humanistiske Fakultet (HUM) fortalt om ’Uddannelsesrejsen’, der giver uddannelserne, studienævn, fakultetet og SDU RIO et fælles billede af employabilitetsaktiviteter på det curriculære, det co-curriculære og det ekstra-curriculære niveau. ’Uddannelsesrejsen’ indgår i fakultetets arbejde med uddannelsesberetningerne.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) har præsenteret fakultetets arbejde med at udvikle en indsatspakke om frafald, som koordineres med den systematiske uddannelsesledelse. Indsatspakken anvendes således til at udvikle målrettede indsatser for områder som frafald, studieintensitet og svarprocenter, med det formål at rammesætte og understøtte studieledernes arbejde.

Erfaringsudveksling synliggør behov for analytiske indsigter

Initiativerne fra HUM og SUND er eksempler på det brede behov for analytisk understøttelse i organisationen, som tilbagevendende drøftes på møder i SAK KVAL. Gruppen har derfor samlet de forskellige behov i et fælles årshjul for både at sikre overblik over behovet i løbet af året og den rettidige analytiske understøttelse af det uddannelsesrelaterede kvalitetsarbejde.

Årshjulets indhold er udvalgt med udgangspunkt i den viden, der er nødvendig for relevante aktører for at leve op til kvalitetspolitikkens krav. Årshjulet er toårigt og dækker alle uddannelser på SDU, herunder både sommer- og vinteroptag samt heltid- og deltidsuddannelser.

Vil du vide mere

Kontakt SAK KVAL-sekretariatet på kvalitet@sdu.dk, hvis du vil høre mere om gruppens virke.

Vil du læse mere om kvalitetssikring og udvikling af uddannelser på SDU, kan du gøre det her.

Er du interesseret i at vide mere om analytisk understøttelse, kan du orientere dig i SDU Analytics’ services her.

Redaktionen afsluttet: 17.08.2023