Skip to main content
DA / EN

Om uddannelser

Nye uddannelser til SDU

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt nye uddannelsesudbud

SDU har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at oprette tre nye uddannelser – to kandidatuddannelser og en master. De første studerende bydes velkommen til september 2024.

Følgende nye uddannelser er blevet godkendt:

Kandidat i Data Science på NAT i Kolding

Uddannelsen giver de studerende analytiske og tekniske færdigheder til at dække alle aspekter indenfor håndtering, analyse og præsentation af data – nu og i fremtiden. Kandidaterne kan således arbejde med, behandle, analysere og præsentere data i alle brancher og alle typer af virksomheder.

Studiestart til september 2024.

Master i Data Stewardship på NAT i Odense

Uddannelsen vil gøre de studerende i stand til at håndtere data igennem hele dets livscyklus. En Data Steward skal arbejde med at sikre kvalitet og konsistens af data på tværs af processer og operationer i en organisation for dermed at optimere anvendelighed og reproducerbarhed af data. En Data Steward skal også bidrage til at udvikle og implementere en organisations strategi for datahåndtering.

Studiestart er september 2024.

Kandidat i Folkesundhedsvidenskab på SUND i Odense

Uddannelsen vil gøre de studerende kvalificerede til aktivt at afhjælpe aktuelle og fremtidige udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til blandt andet samarbejde og kommunikation mellem sundhedsvæsenets mange aktører, stigende forventning om individuelle behandlingsforløb, fokus på ulighed i sundhedsvæsenet og ressourceknaphed både form af tid, personale og økonomi.

Studiestart er september 2024.

Vil du vide mere?

Se UFM’s pressemeddelelse.

Redaktionen afsluttet: 12.12.2023