Undervisningen på universitetsuddannelser er tilknyttet et forskningsmiljø og ledes af aktive forskere – og som hovedregel også varetages af aktive forskere inden for området. Der skal være det, som i akkrediteringssproget kaldes ’forskningsdybde’, dvs. et tilstrækkeligt stort forskningsmiljø til at bære uddannelsen. Den centrale pointe er her, at undervisningsopgaven på universiteterne skal være “indtil højeste internationale niveau”, og det kan ikke løses uden et stærkt forskningsmiljø og uden at aktive forskere er dybt involveret i og bærer undervisningen

Indholdet i undervisningen afspejler områdets (og ofte også dele af undervisernes) aktuelle forskning. Indlejring i et stærkt forskningsmiljø og aktive forskere som undervisere tjener -set fra et undervisningssynspunkt - som en kontinuerlig og effektiv forskningsfaglig efter- og videreuddannelse af underviserne. Den tætte forbindelse mellem forskning og undervisning på individniveau sikrer høj faglig kvalitet i uddannelserne.

De studerende undervises i relevant forskningsmetode, der hører til området. Alle universitetsuddannelser har metodeundervisning som centrale fag. Metodeundervisningen tjener både som grundlag for at forstå forskningslitteraturen, som grundlag for kritisk at kunne vurdere forskningslitteratur og faglige bidrag og endelig som grundlag for de studerendes egne større eller mindre undersøgelser i forbindelse med fx opgaver, projekter, hovedopgaver og specialeafhandlinger.

En klassisk formulering om universitetsundervisning lyder: ”Enhver videnskab sondrer mellem sit stof og sin metode, uanset den nære indbyrdes forbindelse … Men det må erindres at metoden er noget så essentielt i al videnskab at stofbehandlingen med megen ret kan betegnes som en løbende metodologisk drøftelse…” . 
På SDU tager man afsæt i, at det særlige ved universitetsundervisning er, at man erhverver sig viden om fagets centrale emner samtidig med, at man erhverver sig viden om fagets metodiske grundlag. Derfor bliver de studerende undervejs i uddannelsen præcise og bevidste om grundlaget for at kunne hævde, at man ved noget inden for et bestemt forskningsfelt. 

I samspillet mellem stofbehandling, metodeundervisning og videnskabsteori erhverver de studerende sig en mere sammenhængende og kompleks viden om deres vidensgrundlag: på hvilket tekst- og/eller datagrundlag? med brug af hvilket forskningsdesign? under brug af hvilke typer af mulige og relevante forklaringer? med hvilken rækkevidde af generaliseringer og teoridannelse? med hvilke forbehold? 
Der er ingen genvej til hverken teori, empiri eller metodiske kompetencer. Viden og metodisk bevidsthed går begge gennem fordybelsen i et emne. 

At kunne skabe og omgås viden kritisk og kyndigt kræver opnåelse af metodiske og forskningslignende kompetencer, hvilke erhverves gennem at praktisere dem. Det kræver aktiv studieadfærd, hvor de studerende til stadighed er involveret i at læse, spørge, undersøge, formulere hypoteser, designe undersøgelser, samle data ind, analysere, argumentere, formulere, sammenfatte, kommunikere, diskutere, perspektivere, kritisere, forsvare, beslutte, begrunde, anvende, udvikle og skabe mv. 
Det kræver, at undervisningsaktiviteterne tilrettelægges, så disse ofte ligner forskningsaktiviteter. 
Derfor er undervisningen på SDU forankret i tre bærende principper om (i) studenter-centreret læring, (ii) aktiverende undervisning og (iii) forpligtende fællesskaber. 

Forsknings-undervisningsintegration betyder også eksponering for og forpligtelse på centrale værdier og dyder som forskningsfrihed, sandhed, grundighed, integritet og akademisk hæderlighed. 
En uddannelse på et universitet handler ikke kun om viden, færdigheder og kompetencer. Det handler også om samvær, forbilleder og socialisering. Forsknings-undervisningsintegration tilbyder den studerende en identitet, som bygger på forskningsfeltets fællesskab.

På SDU lægger man vægt på, at så mange studerende som muligt får førstehåndskendskab til igangværende forskning og prøver at være med i ’maskinrummet’ for forskning som en del af deres uddannelse. De studerende er - i det omfang det er muligt og afhængigt af område og praktiske vilkår – på forskellig vis involveret i den løbende forskning.

Der kan f.eks. være tale om:

• Forskningsfeedback: De studerende giver feedback på underviserens igangværende forskningsarbejde, altså på work-in-progress
• Dataindsamling/-behandling: Studerende løser velafgrænsede forskningsopgaver typisk af metodisk karakter, f.eks. i forbindelse med kvantitative eller kvalitative datasæt eller laboratoriearbejde
• Mesterlære: Studerende bidrager til forskning ved selvstændigt at løse opgaver specificeret af forskere – eksempelvis i forbindelse med laboratorieforsøg eller feltstudier.
• Medforskning: Studerende er medforskere – samarbejder med undervisere om fælles projekt og løser selvstændigt definerede opgaver – f.eks. i forbindelse med dataindsamling, dataanalyser eller afgrænsede skrivebidrag.

De studerende udfører selvstændig forskning under vejledning fra undervisere i forbindelse med projekter, større opgaver samt BA-, hoved- og specialeopgaver. Den selvstændige forskning kan omhandle både teoretiske emner men også virkelighedsnære problemstillinger fra et relevant praksisfelt.

På SDU lægger man vægt på, at eksempler, data, empiri, cases, problemstillinger, dilemmaer og projekter fra relevante praksisområder inddrages og integreres i undervisningen på alle niveauer. Således understøttes de studerende i at arbejde med teorier og metoder gennem praksisaktiviteter med relevans for deres faglige felt.

• Det gælder, når underviserne vælger indhold og formidler stof
• Det gælder, når de studerende arbejder med praksisrelevante problemstillinger som en del af undervisningen individuelt og i grupper
• Det sker gennem inddragelse af og i samarbejde med eksterne aktører, organisationer og partnere i undervisningen
• Det gælder, når de studerende er involveret i forskningslignende undervisningsaktiviteter
• Det gælder ved udprøvning og eksamen, hvor der lægges vægt på, at viften af eksamensformer også rummer en høj andel eksamener, der integrerer virkelighedsnære problemstillinger under autentiske vilkår.

På SDU udbygger man til stadighed kontakten til lokale, regionale, nationale og internationale organisationer, erhvervsvirksomheder, institutioner, administration og sundhedsvæsen med henblik på at etablere samarbejder og partnerskaber i fag og forskning. Samtidig understøttes studerende i at organisere egne samarbejder i forbindelse med deres uddannelse.

• Det gælder, når studerende skal i praktik og projektorienterede forløb 
• Det gælder, når studerende har udveksling i og med omverdenen som en naturlig del af uddannelsen, eksempelvis ’klinik’ i lægeuddannelsen.
• Det gælder, når projektsamarbejder med eksterne aktører og organisationer tilbydes i relevante faglige forløb.