Skip to main content

Studiearrangement Karrierearragement Andet

11.03.2025   kl. 12:00 - 16:00

Business School Days 2025 - SDU Connect 2025 på campus Esbjerg

OBS: Link til tilmelding finder du nederst på siden!

Sted: Lokale 81103 Auditorium og loungeområdet ved klaveret
Forplejning: Der serveres sandwiches, kage, vand, kaffe og te

I forbindelse med Business School Days 2025 åbner SDU Esbjerg endnu engang dørene op for et event, hvor du kan lære at engagere dig professionelt med virksomheder og få et bedre indblik i nogle af de lokale virksomheder. Tilmeld dig hurtigt, da der er begrænset plads til kun 50 deltagere. Hvis alle pladser er optaget, kan du blive skrevet på ventelisten.

Bliv en stærk netværker
Denne dag vil du få større indsigt i dine egne kompetencer og lære at kommunikere dem kort og præcist til relevante virksomheder. Du vil deltage i en workshop, der forbereder dig til mødet med virksomhederne. Workshoppen vil indeholde både individuelle øvelser og gruppearbejde.

Workshop – forbered dig på at netværke
Under workshoppen forbereder vi dig på at engagere dig i dialogen med virksomhederne til SDU Connect. Du vil også få inspiration fra en medstuderende, Mokaddim Ul Hoque, der vil dele sin historie om, hvordan han sikrede sig et studiejob efter at have deltaget i SDU Connect sidste år. Workshoppen faciliteres af Cathrine Andreasen, karrierevejleder fra SDU RIO. Inden eventet sender vi dig en liste over de deltagende virksomheder, så du har mulighed for at undersøge dem på forhånd. Der vil blive serveret kaffe, te og lidt sødt under workshoppen.

Skab vigtige forbindelser og udvid dit netværk
Efter workshoppen får du mulighed for at netværke med virksomhederne, som du nu er forberedt på at møde. Du vil møde nogle lokale virksomheder og få indsigt i deres virksomhedskultur. Eventet starter med en præsentation af hver virksomhed. Herefter får du mulighed for at mingle og netværke med virksomhedernes repræsentanter ved deres stande.

Dagens program
12.00 – 12.15: Registrering og sandwich
12.15 – 13.45: Præsentation under frokost og workshop
13.45 – 14.00: Kort pause
14.00 – 14.45: Virksomhedspræsentationer
14.45 – 15.00: Netværk mellem virksomheder og studerende
15.00 – 16.00: Kaffe, kage og fortsat netværk
16.00: Tak for i dag

Præsentationer
Hver virksomhed får 4 minutter til at præsentere sig selv og fortælle om, hvem de er, og hvad de laver. Dette giver dig en god mulighed for at lære mere om virksomhederne. Du er velkommen til at forberede nogle spørgsmål på forhånd.

Netværk
Hver virksomhed vil have en stand, hvor du kan tale med dem og høre mere om deres organisation.

Deltagende virksomheder
  • Semco Maritime
  • Viking Life-Saving Equipment
  • 2care4
  • Esbjerg Kommune
  • Total Energies
  • Blue Water Shipping
  • Varde Kommune
  • SPIE Energy Danmark
  • Sydvestjysk Universitetshospital
Tilmelding
Bemærk, at der er en begrænsning på 50 deltagere til dette event. Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du melde afbud, så en anden på ventelisten kan få din plads.Hvis du har spørgsmål om eventet, er du velkommen til at kontakte Lars Vad på tlf. 2891 7181 eller via mail lava@sdu.dk

Du tilmelder du nedenfor!