Nyhedsbrev
Studiefremdriftsreform på Naturvidenskab – en status
Med de politisk vedtagne justeringer for universiteternes fremdriftsreform, som blev vedtaget af Folketinget i november 2015, er den endelige model for reformen på SDU ved at være på plads. Direktionens beslutninger har været sendt i høring blandt SDU's studienævn, og den nye universitetslov, der skal træde i kraft fra september 2016, er således ved at finde sin endelige form.
Efter høringsfristen 30. marts er der stadig enkelte detaljer, der skal falde på plads, men overordnet er det en tilfreds formand for Det Naturvidenskabelige Studienævn, professor Poul Nielsen, der siger om den nye model:
”Det bliver en forbedret fremdriftsreform, der kommer ud af det. Blandt andet vil det være slut med tvangstilmeldinger til kurser, og det vil være de studerende selv, der får ansvaret for at træffe de rigtige valg og tilmelde sig, så de opfylder aktivitetskravet. Det vil gøre det mere overskueligt og fleksibelt for den enkelte, og selv om der selvfølgelig er tale om stramninger i forhold til tidligere tider, så ender vi med en model, der er mere gennemskuelig og forhåbentlig mindre bureaukratisk, end det vi står med i dag. Det, synes jeg, er positivt,” lyder det fra Poul Nielsen.
Hvad betyder det helt konkret? Selv om den endelige beslutning først skal tages i direktionen 8. april, ligger de overordnede linjer fast:
Studieaktivitetskrav
Fra studieåret 2016/2017 vil der være krav om, at studerende på bacheloruddannelser ved SDU skal bestå mindst 45 ECTS per studieår. Overholdes kravene til studieaktivitet ikke, vil studerende blive udmeldt.
Det vil blive kontrolleret,om studerende overholder kravene til minimum 45 beståede ECTS efter andet, fjerde og sjette semester, men da studerende har krav på tre prøveforsøg vil det de facto først være muligt at udskrive studerende et år efter kontrollen.
Samme system vil være gældende på kandidatuddannelsen, hvor den første kontrol finder sted efter andet semester.
Studietid
Der er også strammere krav i udsigt, når det gælder tidsgrænserne for afslutning af både bachelor- og kandidatuddannelser. Hvor det tidligere var muligt at tage sig god tid med sit studie og alligevel komme i mål, bliver der fremover ikke plads til megen slinger. For bacheloruddannelserne hedder det i fremtiden normeret tid plus et år, og for kandidatuddannelserne bliver kravet til færdiggørelse normeret tid plus et halvt år.
Førsteårsprøven
Førsteårsprøven har som en obligatorisk del af studiet skullet være bestået i løbet af de første to studieår, men også her skærpes kravene til de studerende. For fremtiden skal førsteårsprøven være bestået efter første studieår. Samtidig vil der ikke nødvendigvis være mere end to forsøg til at bestå de enkelte kurser, og det vil være op til studienævnet at bestemme, hvilke kurser der eventuelt skal tilbyde et tredje forsøg til beståelse.
Det vil være en skærpelse af kravene til de studerende, der i modsætning til tidligere vil få kortere tid til at finde sig til rette på deres studie, som det blandt andet blev fremført af de to fagrådsrepræsentanter, der i januar mødtes med dekanen. Førsteårsprøven vil få et omfang på mellem 30 og 60 ECTS.
Tilmelding til fag og prøver
Det vi være den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning, som samtidig vil være tilmelding til første prøveforsøg i faget.
En undtagelse vil dog være første studieår på bacheloruddannelsen, hvor de studerende automatisk vil blive tilmeldt undervisning og prøver for den relevante uddannelse.
Skærpede krav og hårde sanktioner
Baggrunden for fremdriftsreformen og de skærpede krav til universiteterne og de studerende er et politisk ønske om, at danske universitetsstuderende skal gennemføre deres uddannelser hurtigere end hidtil, hvor mange studerende overskrider den normerede studietid betydeligt. Reformen omfatter således direkte krav til de studerende, samt det der kaldes ”økonomisk tilskyndelse” til universiteterne for at nedbringe den gennemsnitlige studietid.
SDU skal således sikre, at gennemførelsestiden falder med 3,1 måned frem mod 2020, med en årlig reduktion på cirka 14-16 dage. Hvis SDU ikke i stand til at opfylde de årlige mål, træder de ”økonomiske tilskyndelser” i kraft, og universitetets bevillinger vil blive beskåret.
Lykkes det for eksempel ikke SDU at reducere den gennemsnitlige gennemførelsestid på 1 måned for 2016, vil det koste universitetet den nette sum af knap 30 millioner kroner. I takt med det øgede krav om kortere gennemførelsestid vokser størrelsen på den økonomiske sanktion, og eksempelvis vil en uændret gennemførelsestid frem til 2020 kunne koste SDU et sammenlagt beløb på over en halv milliard kroner i mistede bevillinger.