Anton Pottegård har vundet Forskningskommunikationsprisen – her er hans tre råd

Professor Anton Pottegård fra Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin har modtaget årets Forskningskommunikationspris, som uddeles af forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren.

Men hvad gør egentlig forskningskommunikation god og effektiv? Vi har bedt Anton Pottegård pege på de tre ting, der efter hans erfaring betyder mest.

1. Begynd med målet - ikke med kanalen

Forskere får ofte at vide, at de skal kommunikere deres forskning. Men ifølge Anton Pottegård bør det første spørgsmål være: Hvorfor?

- Hvis man kommunikerer bare for at kommunikere eller for at gøre universitetet glad, kommer man ingen vegne. Derfor spørger vi altid først: Hvad vil vi opnå med den her artikel, det her opslag eller den her pressemeddelelse?

Målet kan være meget forskelligt. Måske skal kommunikationen gøre opmærksom på en løsning på et vigtigt problem. Måske skal den sætte et helt forskningsområde på dagsordenen, bringe en forsker ind i en samfundsdebat eller få flere til at læse og citere en ny videnskabelig artikel.

Først når målet er klart, giver det mening at vælge form og kanal.

- Det giver kommunikationen en vigtig kant, når man ved, hvad man vil have ud af den. Det er nødvendigt for at kommunikationen lykkes.

2. Sæt dig selv i spil

Et billede af forskeren kan være mere effektivt på LinkedIn end et screenshot af en ny forskningsartikel. Det lyder måske banalt, men mennesker følger mennesker, påpeger Anton Pottegård.

- Flere og flere steder står personer i front frem for organisationer. Se for eksempel på aviser, nyhedstjenester og Videnskab.dk. Her er det oftere og oftere mennesker og ansigter, man bliver mødt af. Jeg tror også, vi kommer til at se den udvikling på universiteterne, hvor talspersoner får større betydning i kommunikationen.

Det betyder ikke, at forskere skal spille en rolle. Tværtimod kræver god kommunikation, at man finder en form, der passer til den, man er.

- Man skal være sig selv, kende sig selv og være nysgerrig på, hvordan man fremstår. Hvis det, du siger, ikke passer med, hvem du er, eller hvordan du normalt taler om emnet, fungerer det ikke.

3. Hav tålmodighed - gevinsten kommer over tid

God forskningskommunikation kræver tid. Man skal lære sproget og teknikken på de enkelte platforme at kende. På sociale medier skal man samtidig opbygge et publikum, før kommunikationen for alvor får rækkevidde.

Derfor giver de første forsøg sjældent et stort afkast.

- Kommunikation er en investering. Men gevinsten skal nok komme, og den viser sig på flere niveauer. Og så kan kommunikation faktisk også flytte noget i selve forskningen.

Når forskere kommunikerer bredere, kommer de nemlig i kontakt med andre mennesker end dem, der læser de videnskabelige artikler. De mennesker kan pege på spørgsmål, som forskerne mangler at besvare, og vise, hvordan forskningsresultaterne ser ud fra deres perspektiv.

- Vi lærer mere om de mennesker, det hele handler om, og det påvirker, hvilke spørgsmål vi stiller. Det gør arbejdet sjovere og har i øvrigt også gjort noget godt for succesraten på vores fondsansøgninger. Vi er blevet mere relevante, og det er nok den største gevinst af alt det her.