Sådan! Skaber du et internationalt team i et klinisk miljø
På Epilepsihospitalet Filadelfia og Institut for Regional Sundhedsforskning har de knækket koden til at skabe et internationalt forskerteam: Det handler om det faglige, det sociale – og de ydre rammer.
Det bliver ofte beskrevet som udfordrende at skabe et internationalt forskningsteam i de kliniske miljøer – blandt andet på grund af sprogbarrierer og begrænsninger i forhold til autorisation. På Epilepsihospitalet Filadelfia og Institut for Regional Sundhedsforskning har de succes med at tiltrække forskere fra udlandet. Det endda i en sådan grad, at de har et halvt til et helt års venteliste. Men hvordan får man et internationalt team til at lykkes i et klinisk miljø?
-Det er overhovedet ikke umuligt. Det handler om at tilpasse forskningsprojektet til udlændinge. Scanninger, gener og blodprøvesvar taler jo for eksempel ikke dansk, forklarer Rikke Steensbjerre Møller, professor ved IRS og Epilepsihospitalet Filadelfia.
-Selve forskningsprojektet er den nemmeste del. Derudover er det væsentligt at vise, at vi gerne vil dem – også socialt. Og endelig, så er den praktiske hjælp med de fysiske rammer som for eksempel bolig med til at gøre det overskueligt for de udenlandske forskere.
Det sociale fællesskab er vigtigt
Epilepsihospitalet Filadelfia har et stort internationalt netværk og udfører ofte forskningsprojekter på tværs af landegrænser. De er kendt for deres høje faglige niveau, men prioriterer også at vise den sociale del af deres gruppe.
Tre gode råd til at lykkes med sit internationale team ifølge Rikke Steensbjerre Møller
- Vi har noget at tilbyde – projektet
- Vi vil dem gerne – også socialt
- Vi hjælper med de ydre rammer – for eksempel bolig
-En del af vores forskere har faktisk fundet os via sociale medier, hvor vi blandt andet gør noget ud af at vise vores sociale arrangementer, som for eksempel forskningsfrokoster. Hvis man skal flytte på tværs af Jorden for at bosætte sig i en periode, betyder det alt, at man kan få et netværk, forklarer Rikke Steensbjerre Møller.
-Vi sørger også for, at der er overlap mellem ”gamle” og ”nye", så de kan få et netværk med nogle, som har været her noget tid, fortæller Rikke Steensbjerre Møller.
De internationale forskere bor i nærheden af hinanden på hospitalets område, så udover det sociale fællesskab i forskningsenheden, skaber de også på eget initiativ deres eget netværk. De laver for eksempel mad sammen og tager på udflugter.
En prioritet for sygehusledelsen
Det kræver noget at flytte hele sin hverdag til et fremmed land, og det kan for eksempel være svært at finde en bolig.
- Vi hjælper 360 grader rundt. Socialt er vi som en stor familie, men vi hjælper også med det praktiske i form af bolig – for hvordan skal man kunne arrangere det, når man sidder på den anden side af Jorden? reflekterer Rikke Steensbjerre Møller.
Der er på Epilepsihospitalet Filadelfia stor opbakning fra sygehusledelsen, som blandt andet sørger for at stille boliger til rådighed. Rammerne skal passe til de personer, som kommer til landet og er det for eksempel en børnefamilie, så findes der et boligtilbud i form af rækkehuse ved sygehuset.
- Ledelsen og direktionen skal gøde den plante, som vokser så godt. Vi har muligheden for at bakke op om de gode ideer og for eksempel stille boliger til rådighed på matriklen. Forskning kræver international sparring og dialog, forklarer Mads Henrik Ravnborg, sundhedsfaglig direktør ved Epilepsihospitalet Filadelfia.
Mads Ravnborg forklarer, at der på Epilepsihospitalet Filadelfia er unikke omstændigheder, som stimulerer og understøtter ildsjælene og de gode ideer:
- Vi har de fysiske rammer i form af områdets bygninger, en stærk pionerånd og en organisation, hvor der er kort afstand mellem medarbejdere og direktion.
Er sproget et problem?
Hvis de udenlandske forskere har brug for at interviewe eller indsamle data direkte fra patienterne, så hjælper sygehusets læger eller sygeplejersker med den del.
- Danskere taler jo generelt rigtig godt engelsk, så vi oplever faktisk ofte at patienterne/familierne slår over i engelsk, hvis der er udlændinge med til konsultationerne, fortæller Rikke Steensbjerre Møller.
Selve publiceringsdelen af forskningen er i forvejen på engelsk, så den del spænder ikke ben.
- Det handler om at tænke kreativt – projektet er den nemme del – og det andet løser vi. Det giver så meget at hjælpe de unge forskere på vej, og vi får så meget igen i form af fagligt stærke og meget engagerede forskere, som vi fortsat har kontakt med, også når de er rejst hjem igen, runder Rikke Steensbjerre Møller af.
Hvad siger de udenlandske forskere selv?
Sebastian, Columbia
Jeg kommer til at tage hele min ph.d. i Danmark.
Jeg var først på et seks ugers rekognosceringsophold på Epilepsihospitalet Filadelfia i vinteren 2023, og så flyttede jeg til Danmark i sommeren 2023.
Mathias, Belgien
Jeg havde et fire måneders ophold i Danmark for at forske.
Sebastian, Columbia
Tager hele sin ph.d. i Danmark.
Først og fremmest har jeg fået viden om genetikken ved epilepsier, hvordan man tolker de genetiske resultater, forskellige kliniske scenarier og behandlingsmuligheder, som jeg knap nok kendte til, før jeg kom her.
Socialt set er det vigtigste aspekt langt det at have et nært fællesskab, der tager sig af mig og min familie. Rikke og epilepsihospitalet har skabt en stor, imødekommende familie for expats som mig. Både min kone og jeg har følt os hjemme, selvom vi er 9.000 km væk fra vores hjemland. Vi har altid været velkomne til sammenkomster, og vi har ikke været alene, siden vi ankom. Rikke har også hjulpet os med at navigere i systemet og den danske kultur.
Mathias, Belgien
Har været på fire måneders forskningsophold i Danmark.
Jeg har fået en masse relevant erfaring til mit CV. Jeg valgte Rikkes team i Danmark, fordi de har et rigtig godt ry internationalt. Du ved, at du får noget ud af det, når du kommer til Dianalund.
Personligt er vi kommet meget tættere som familie. Jeg forskede – og resten af tiden blev brugt med min kone og barn. Filadelfia er meget fleksible og hjælpsomme – og resten af gruppen bød velkommen.
Sebastian, Columbia
Tager hele sin ph.d. i Danmark.
For det første skal du tage en rekognosceringstur for at lære det miljø at kende, som du bliver en del af. For det andet, spørg tidligere kolleger fra centret om, hvordan deres oplevelse var. For det tredje, prøv at lære om kulturforskelle. Dette kan være det vigtigste.
Vær ærlig, prøv at opstille realistiske og urealistiske mål.
Mathias, Belgien
Har været på fire måneders forskningsophold i Danmark.
Det udfordrende er funding. Jeg har selv søgt funding, og når det er for en kort tidsperiode, så er det overkommeligt. Filadelfia er meget imødekommende for eksempel med bolig, så det kunne godt lade sig gøre med et begrænset budget. Folk fra Italien har det nogle gange nemmere - de har et budget fra regeringen, som kan bruges på udenlandsophold.
Mit råd er: Se efter et sted, du kan se, du kan få noget ud af, og undersøg hvad der er muligt. Og så arbejd ud fra det og søg din funding.
Sebastian, Columbia
Tager hele sin ph.d. i Danmark.
Sprog og kultur: Selvom dansk kultur og sprog er helt anderledes end mit modersmål og kultur, bør du læse om forskelle og ligheder. At lære sproget i det land, du flytter til, er essentielt, når du skal være her en længere periode. Der findes gratis online værktøjer, der kan hjælpe dig med at navigere i det basale for eksempel i en dagligvarebutik. Vi har for eksempel brugt Duolingo, Preply.co - og dr.dk for dansk kultur eller nyt.
Arbejdslivsbalance: Familien er altid det vigtigste aspekt. Dette kan være lige så overraskende som andre kulturelle aspekter, fordi uden for Norden er arbejde overvurderet, og familien bliver ofte forsømt.
Mathias, Belgien
Har været på fire måneders forskningsophold i Danmark.
Alt der hænger sammen med forsikring. Det kan være svært at gennemskue reglerne. EU-forsikringen dækker for eksempel, hvis du er på ferie – og jeg arbejdede jo – godt nok frivilligt i den forstand, at jeg havde ubetalt orlov fra hospitalet og selv havde rejst funding. Men det kunne være godt at have fået mere hjælp til forsikringsspørgsmål.
I forhold til sproget, så er det ikke et problem. Man behøver ikke kunne tale dansk for at forske – du kan sagtens klare dig på engelsk.
Forskningsgruppen
- Forskningsgruppen består af omkring 17 forskere heraf er fem udenlandske forskere. To af de fem er i gang med en ph.d. ved IRS, SDU.
- Der blev i 2023 udgivet 85 forskningspublikationer fra Epilepsihospitalet Filadelfia.
- Venteliste: Der går typisk 6-12 måneder fra kontakt til ophold. Epilepsihospitalet Filadelfia har ikke mere end højst fire udenlandske gæsteforskere (fellows) ad gangen for at sikre, at de kan tilbyde god supervision til alle dem der kommer på besøg. De seneste udenlandske studerende Rikke Steensbjerre Møller har talt med, kan for eksempel komme til januar næste år.
Om Epilepsihospitalet Filadelfia
- Epilepsihospitalet er Danmarks eneste specialiserede epilepsihospital og fungerer som nationalt tertiært behandlingssted for epilepsi.
- En del af forskningen er forankret ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU.
- Filadelfia forsker i diagnosticering og behandling af epilepsi og kombinerer klinisk, genetisk og farmakologisk forskning.
Læs mere om Epilepsihospitalet Filadelfia på SDU's Forskerportal