Ved forplejning til feltkurser udbudt af Biologisk Institut skal den enkelte studerende betale et tilskud på 100 kr. pr. dag. Som underviser skal du kontakte studiesekretær Pia Mosdal senest én måned før kursusstart for at få oprettet et betalingslink.
Feltkurser indebærer mange udgifter, herunder transport, overnatning og undervisningstimer. Derfor er det vigtigt at være økonomisk ved indkøb af mad.
Kurser på Svanninge Bjerge Forskningsstation
Der leveres en basispakke med dagligvarer. Morgenmaden består af brød, pålæg, havregryn m.m. Frokosten består af smør-selv-mad med rugbrød og pålæg. Instituttet har en aftale med en leverandør om levering af aftensmad. Læs mere om, hvordan du bestiller forplejning til Svanninge Bjerge Forskningsstation her.
Instituttets købekort
Instituttet har købekort til større dagligvarekæder. Hvis der er behov for yderligere dagligvarer ud over de leverede, skal der vælges sunde produkter. Instituttet kan ikke dække særlige ønsker såsom søde morgenmadsprodukter (f.eks. Guldkorn, Granola o.l.). Studerende skal også selv finansiere luksusvarer såsom slik, is, kage, chips, øl, vin og sodavand. Disse må ikke betales med instituttets købekort.
Kurser på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde
Der købes som regel ind til de måltider, der tilberedes i Kerteminde, og de samme regler gælder for brugen af instituttets købekort.
Sidst opdateret: 23.09.2025