DA / EN
Error while rendering view [ContentPage Breadcrumbs].

Evakuering af Biologisk Institut

Evakuering af Biologisk Institut understøttes af ”vestemodellen”, hvor personer af egen drift aktivt understøtter evakueringsprocessen.

Når medarbejderne bliver opmærksom på en hændelse, der kræver at evakuering igangsættes, går den første frivillige medarbejder til evakueringsholderen og påtager sig opgaven som evakueringsleder (gul vest); en anden frivillig medarbejder går til evakueringsholderen og påtager sig opgaven som samlepladsleder (orange vest):

  • Evakueringslederen (gul vest) har overordnet til opgave at få folk til at forlade området, og til at området bliver afsøgt for eventuelt tilbageblevne. Evakueringslederen kan med fordel uddelegere opgaver for at bevare overblik over området. Status gives til samlepladslederen på samlepladsen.
  • Samlepladslederen (orange vest) har overordnet til opgave at etablere samlingspunkt for evakuerede, at overbringe resultat af evakuering til politi/brandmyndighed og at rapportere tilbage til de evakuerede.

Sidst opdateret: 02.04.2025