1-årig kandidat i sundhedsøkonomi – målrettet prioritering i sundhedsvæsenet

Et tydeligt behov

Der er et stort behov for sundhedsøkonomiske analysekompetencer i sundhedsvæsenet. Søren Rud Kristensen, professor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi under Institut for Sundhedstjenesteforskning og studieleder, peger på, at miljøet længe har efterspurgt flere sundhedsøkonomer.

Behovet hænger sammen med et markant krydspres. Der kommer flere behandlingskrævende ældre, flere lever med kroniske sygdomme, og samtidig er der mangel på personale. Parallelt udvikles nye medicinske behandlinger, mange af dem er dyre, og derfor skal der træffes svære beslutninger om, hvilke behandlinger der skal prioriteres, og hvilke der må vente. Kort sagt handler det om at bruge ressourcerne, så de gør mest nytte.

Den nye 1-årige kandidat i sundhedsøkonomi, som begynder i september 2026, er blandt andet udviklet til den type prioriterings- og vurderingsopgaver.

Sundhedsøkonomi som beslutningsstøtte

– Vi ser sundhedsøkonomi som beslutningsstøtte. Økonomerne skal ikke træffe beslutningerne, men bidrage til, at politiske beslutninger og målsætninger kan omsættes til praksis gennem analyser af effekter, omkostninger og prioriteringer, forklarer Søren Rud Kristensen.

Det er den type analyser, regioner og kommuner efterspørger i deres prioriteringer, men også ministerier, styrelser og fx Medicinrådet. Dertil kommer en privat aftagerkreds, især konsulentmiljøer og medicinalvirksomheder, som arbejder med dokumentation af effekt og omkostninger ved nye behandlinger.

Et andet format med et skarpt fokus

Den 1-årige kandidat er på 75 ECTS mod den 2-årige kandidats 120. Færre ECTS betyder færre undervisningstimer og mindre samlet omfang, men det betyder ikke lavere faglige krav.

– Kandidatuddannelsen har en tydelig faglig retning. Økonomer er generalister, men sundhedsøkonomer er på vej mod en specialisering. Man kan kalde sundhedsøkonomer for specialiserede generalister, siger Søren Rud Kristensen.

Der er færre af de generelle kompetencefag, som typisk indgår på en klassisk kandidat i økonomi. Kandidaten i sundhedsøkonomi fokuserer i stedet på elementer med direkte relation til sundhed, fx sundhedsøkonomi, sundhedsøkonometri og sundhedsøkonomisk evaluering.

De studerende møder undervisning tæt på det faglige miljøs aktuelle problemstillinger og arbejdsformer fra begyndelsen, og både indhold, undervisning og prøveformer er forankret i aktiv forskning.

Uddannelsens formål og dimittendernes profil

De fleste, der arbejder med sundhedsøkonomi i dag, har en generalistuddannelse. De er økonomer af baggrund, men må bygge sundhedsdelen oven på deres uddannelse. Kandidater i sundhedsøkonomi får derimod en målrettet specialisering allerede på kandidatniveauet.

– Uddannelsen sigter mod de store spørgsmål i sektoren, fx hvordan man måler værdien af sundhed, hvordan liv kan værdisættes i analyser, og hvordan omkostninger på området opgøres og sammenholdes med effekter. Den type tænkning og vurdering trænes fra begyndelsen, understreger Søren Rud Kristensen.

Ambitionen er, at aftagerne oplever dimittendernes kompetencer som direkte relevante, og at kandidaterne kan bidrage tidligt med stærke, analytiske perspektiver. Hvor generalister ofte først skal lære sundhedsområdets karakteristika, har dimittender fra sundhedsøkonomi et forspring gennem kendskab til, hvordan regioner fungerer, hvordan kommuner arbejder med sundhed, og hvad det nære sundhedsvæsen og den præhospitale indsats indebærer.

Målet er dimittender med et solidt kendskab til sundhedssystemet og en dyb forståelse af de økonomiske problemstillinger på området, så de kan gå direkte til de analytiske opgaver.

Læs mere om uddannelsen her
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/sundhedsoekonomi/opbygning

Kandidatuddannelsen i sundhedsøkonomi starter allerede i efteråret 2026.