AI-drevet robot skal styrke diagnostik i livmoderhulen

80 pct. ender som normale fund

På Gynækologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) bruger man i dag mange ressourcer på udredning, hvor konklusionen er, at der ikke er tegn på behandlingskrævende fund. Det er et vilkår i diagnostikken, at man skal undersøge grundigt for at kunne udelukke sygdom, men det betyder, at læger og sygeplejersker bruger tid på undersøgelser, der ender med, at sygdom kan udelukkes, og der ikke er behov for behandling.

– Vi bruger meget tid på at lave skanninger og undersøgelser af, hvad der viser sig at være normale forhold. Det er næsten 80 pct. af det, vi laver, siger professor Martin Rudnicki.

Netop dét kliniske udgangspunkt er en del af baggrunden for EndometrioseRobot – EndoMedBot, som har modtaget 150.000 kroner fra MedTech Odenses IDEA-pulje. Projektet udvikler en teknologibase, der med en AI-drevet robot kan forbedre de nuværende diagnosemetoder af sygdomme i livmoderhulen. Projektet er forankret i Gynækologisk Afdeling på OUH i samarbejde med SDU Robotics.

Fra bronkoskopi til gynækologi

Når Martin Rudnicki forklarer idéen bag EndoMedBot, peger han på en tilgang, man allerede kender fra andre skopiundersøgelser. Pointen er ikke at sammenligne organer, men at bruge samme grundidé: Navigation i et hulrum og AI-støttet genkendelse af forandringer.

– I bronkoskopi er det ofte svært at vide præcist, hvor man er i luftvejene. Her kan en robot og AI hjælpe med at orientere sig og samtidig identificere forandringer med rimelig stor sikkerhed.

Overført til gynækologien er ambitionen at lade en robot føre et meget tyndt kamera ind og støtte den første vurdering med kunstig intelligens.

– Robotten kan føre kameraet op, det er ganske tyndt og kan dirigeres. Robotten har et leksikon for anomalier og kan stille en diagnose, forklarer han.

Her er pointen, at teknologien skal fungere som et beslutningsværktøj. Den skal ikke erstatte den kliniske dømmekraft, men gøre den første vurdering mere ensartet og mindre afhængig af den enkelte læges erfaring.

Mere standardisering og ensartethed

I dag kan vurderinger i skopi og billeddiagnostik variere. Ikke fordi kvaliteten er lav, men fordi erfaring og rutine spiller en stor rolle.

– Det afhænger af lægens erfaring. Med den her tilgang kan vi få langt mere ensartethed og langt mere standardiseret behandling, siger Martin Rudnicki.

Hvis en AI-baseret løsning kan pege på, at fund er normale, eller at noget afviger fra det normale, kan klinikken målrette den videre udredning og bruge tid og kompetencer der, hvor behovet er størst.

– Hvis robotten kan assistere og stille diagnosen med meget høj sikkerhed, så vil det være en kæmpehjælp. Så kunne vi frigøre en del ressourcer, vi bruger i dag, til noget andet.

Hvad betyder det for endometriose

Endometriose nævnes ofte, når man taler om udredning af smerter og andre symptomer fra underlivet. Samtidig retter EndoMedBot sig mod diagnostik i livmoderhulen, hvor flere tilstande kan give symptomer, der ligner hinanden, og hvor ambitionen er at styrke den første vurdering.

– Endometriose findes også i livmoderhulen – det er jo ikke som sådan det, robotten er tænkt til, men det er en del af det, siger han.

Samarbejdet med SDU Robotics

EndoMedBot er et samarbejde mellem klinisk praksis på OUH og teknologisk udvikling i SDU Robotics, hvor roller og opgaver skal tydeliggøres i den tidlige fase.

– SDU skal stå for udviklingen af robotten, og vi vil stå for eller være med inde over AI-delen, siger Martin Rudnicki og peger på, at projektet nu skal konkretiseres i opgaver, data og ansvar.

Han fremhæver også samarbejdsgevinsten.

– Jeg synes, det er meget positivt, at vi har fået etableret et samarbejde med SDU Robotics. Det var ikke et samarbejde, vi på forhånd havde forventet, men det har været meget givende.

Hvad kan man nå for 150.000 kroner

Bevillingen er ikke stor i klassisk forskningsforstand, men den kan være afgørende som startkapital til at få idé, plan og samarbejde på plads.

– Nu må vi se, hvor langt vi kommer for 150.000 kroner, men der er ikke tvivl om, at der er perspektiver, det er jeg sikker på, siger Martin Rudnicki.

I første omgang handler det om at få et realistisk budget, identificere udviklingsområder og planlægge de første skridt, så projektet kan bevæge sig fra idé til en tydeligere teknologisk og klinisk afklaring.

Fakta om MedTech Odense

• EndoMedBot-projektet har fået midler fra MedTech Odenses IDEA-pulje.
• MedTech Odense forener forskning og teknologi med kliniske behov og virksomheder. Målet er, at sundhedsteknologiske løsninger kommer hurtigere ud til patienterne.
• MedTech Odense er et partnerskab mellem Syddansk Universitet, Region Syddanmark, Odense Universitetshospital og regionens øvrige sygehuse samt Odense Kommune etableret i oktober 2024.
• I både 2025 og 2026 er øremærket 20 millioner kroner til at styrke medtech-området fra ejerkredsen Region Syddanmark og Syddansk Universitet.

Læs mere om MedTech Odense på medtechodense.dk eller find os på LinkedIn.