Bygningen langt ude på marken, der er blevet en markant faktor for byen

Da Odense Universitet åbnede for 60 år siden, var det med en noget uvant beliggenhed for et universitet sammenlignet med dem i Aarhus og København.

De eksisterende universiteter var med en meget central placering en helt naturlig del af landets store byer, men Odense Universitet blev opført på en mark syd for byen og langt væk fra det meste. Og matchet mellem byen Odense og det nye universitet virkede fra starten dårligt af to årsager:

Universitetet blev efter noget politisk tovtrækkeri godkendt til at skulle etableres som et center med flere uddannelsestilbud. Landbohøjskolen og en veterinæruddannelse var indtænkt som en central del af uddannelsesporteføljen – derfor den landlige placering.

Da det efter nogle år stod klart, at en dyrlægeuddannelse i Odense ikke var interessant for universitetsledelsen, var Campusvej-projektet for fremskredent til, at det kunne ændres, og derfor blev placeringen fastholdt.

Det er man glade for i dag, for beliggenheden har betydet, at universitet har kunnet vokse sig større og holde sig samlet med markante tilføjelser som Mærsk-bygningerne og det kommende Nyt OUH. Det har også givet SDU i Odense en campus-følelse med meget under samme tag.

Parat til at rejse hjem igen

Markerne i nærheden af Hollufgård var ikke et område, hvor mange af de tidligste universitetsansatte drømte om at arbejde. Den tidligere professor i økonomi Jørn Henrik Petersen beskriver i bogen En verden af viden sit første møde med universitetsrammerne i 1970:

”Jeg endte midt i nogle barakker og spurgte så en tilfældig mand, om han vidste, hvor universitetet var.

Jamen, det står du midt i, sagde han. Da var jeg altså parat til at rejse tilbage til Aarhus.”

Bus og sauna til akademikerne skabte endnu mere forargelse

Udover den geografiske distance mellem universitetet og byens centrum var der også en ideologisk modstand mellem de nye universitetsansatte og en stor del af odenseanerne fra arbejderklassen – som ikke anså de nye professorer og akademikere som nogen værdifuld tilføjelse til Odense.

Utilfredsheden blev særligt tydelig, da der blev investeret i busser til at fragte studerende og ansatte mellem det midlertidige barakbyggeri på Niels Bohrs Allé og de nye bygninger på Campusvej, der var under opbygning.

Buslinjen var tænkt som en måde at undgå for meget spildtid med transport og optimere universitetsdriften, men sådan blev det bestemt ikke udlagt af den lokale avis, hvor forargelsen over, at studerende og lærere ikke kunne cykle to kilometer til og fra Campusvej, var stor.

Den blev ikke mindre, da det blev kendt, at man i nybyggeriet på Campusvej havde valgt at indrette to saunaer til ansatte og studerende.

Læs mere om den historie fra 50-års jubilæet

En afgørende rolle for byen

Sidenhen er universitet og byen vokset tættere og tættere på hinanden – og i dag er sagen en helt anden i Odense. Syddansk Universitet spiller en væsentlig rolle for Odense og fungerer som et stort trækplaster for både studerende og ansatte. Det ses for eksempel med opbygningen af robotklyngen og med semesterstartsfesten.

Der er tæt samarbejde mellem universitetet og kommunen. Området omkring campus er fuldt af liv med både boliger, indkøb, virksomheder og grønne områder.

Rent fysisk forbinder letbanestrækningen centrum med universitetet og snart også det kommende OUH, der etableres i forlængelse af SDU. Og når det sker, bliver den engang lille bygning på marken til en af verdens 50 største bygninger.