Skip to main content
DA / EN

Sidder du med en ond sætning? Sprogservice kommer dig til undsætning!

Nu kan du få afklaret konkrete sproglige spørgsmål hurtigt og nemt med den nye livline fra Sprogservice i SDU Kommunikation

Mange nyder godt af den kompetente hjælp fra SDU’s egne sprogspecialister. Hos Sprogservice kan man få oversat eller sprogvasket sine længere tekster helt gratis – og fra i dag er det også muligt at få sproglig hjælp til de små ting på engelsk og dansk, der frustrerer dig og gør din tekst knudret.

På servicesiden kan du nemt indsende dit sprogrelaterede spørgsmål via en kontaktformular. Sprogservice vender tilbage med svar hurtigst muligt.

Spørgsmålet skal omhandle en konkret udfordring. Du kan for eksempel få svar på, om der skal være komma eller ej, om noget skal skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, eller om et ord eller udtryk fungerer godt på engelsk eller dansk.

Klik her for at komme direkte til den nye service – som også er tilgængelig via en knap på Sprogservices serviceside.
Redaktionen afsluttet: 08.09.2025