Erhvervskandidat i Mechatronics starter i 2026

Hvorfor lanceres uddannelsen allerede i 2026?

For Andrei-Alexandru Popa, uddannelsesleder på Mechatronics, er erhvervskandidatuddannelsen i Mechatronics en naturlig videreudvikling af det arbejde, uddannelsen allerede bygger på. Den almindelige kandidatuddannelse er tæt forbundet med industrien gennem virksomhedsprojekter, som indgår i fagene, og gennem studenterarbejde forankret i reelle industrielle problemstillinger.

Mange studerende er desuden allerede i beskæftigelse under deres studier, fx som videnskabelige assistenter eller studentermedhjælpere på projekter med industrielle samarbejdspartnere.

- For os er det blot en anden vinkel på det, vi gør i forvejen, fordi vi historisk set har haft tætte forbindelser til industrien - det er selve rygraden i vores uddannelsesfilosofi, siger Andrei-Alexandru Popa.

Erhvervskandidatuddannelsen erstatter ikke det eksisterende kandidatuddannelsesforløb. Den giver samarbejdet med virksomhederne en klarere struktur og mere plads til synergi. Han forklarer, at det er derfor, det giver mening at lancere uddannelsen allerede i 2026.

På SDU tager erhvervskandidatuddannelsen tre år. Det første år studerer man på fuld tid De sidste to år kombinerer man deltidsstudier med lønnet beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen.

Fra universitetsprojekter til opgaveløsning internt i virksomheder

Popa beskriver den væsentligste ændring som et skift fra industrirelaterede universitetsprojekter til arbejde udført internt i virksomheden. Den studerende skal ikke kun løse brancheinspirerede opgaver på universitetet. Den studerende er ansat i virksomheden og arbejder med industrielle problemstillinger, understøttet af universitetets akademiske rammer, metoder og faciliteter.

- Pointen er, at de studerende ikke udelukkende arbejder på industrirelaterede projekter på universitetet - de arbejder med industrielle problemstillinger på en arbejdsplads med hjælp fra universitetet, siger han.

En specialiseret profil inden for mekatroniske systemer med fokus på termisk væskedynamik

Brancherelevans er afgørende, siger Popa, og uddannelsen har også brug for en specialiseret profil. Mekatronik er kendetegnet ved at kombinere flere fagområder, og denne erhvervskandidatuddannelse bygger videre på den styrke med fokus på termiske fluid- og hydrauliske systemer. Han knytter dette fokus til behov i den regionale industri, fx virksomheder, der arbejder med termiske systemer og hydraulik.

Hans pointe er, at dimittender med speciale i termiske væsker eller hydraulik ofte mangler viden om styringsteknik, mens studerende med en stærk profil inden for styring kan mangle en dybere forståelse af termiske væskesystemer. Erhvervskandidatuddannelsen har til hensigt at udjævne den forskel. Der undervises i styring i forbindelse med termiske væskesystemer, og emner om termiske væsker formidles med styring som et integreret perspektiv.

Popa fremhæver også nye faciliteter, herunder et CO2-opvarmnings- og kølelaboratorium, hvor studerende kan arbejde med regulering og styring på rigtig hardware og ikke kun simuleringer. Hardware-in-the-loop er ikke længere blot et modeord i branchen, og mekatronikingeniører har stor glæde af integrationen, som nu er muliggjort af vores topmoderne faciliteter, understreger han.

Hvad tilbydes virksomhederne?

Når Popa taler med virksomhederne, fremhæver han mekatronik som det fælles ingeniørsprog, der bygger bro mellem mekanik, elektronik og software. Den pragmatiske fordel ved erhvervskandidatuddannelsen er, at den studerende bliver en reel ressource i organisationen. Ved at arbejde omkring 25 timer om ugen kan den studerende påtage sig mere omfattende opgaver end i et studenterjob på få timer om ugen.

Samtidig ændrer samarbejdet karakter. Virksomheden leverer konteksten og problemstillingen. SDU støtter arbejdet med akademisk input og adgang til faciliteter, som virksomheder måske ikke har internt.

- Dette flytter forankringen ud i industrien og væk fra tankegangen om, at "dette er et universitetsprojekt" til, at "her får I en ressource inden for jeres egen organisation, som vi så understøtter", siger han.

Hvad skal virksomheder gøre for at få det fulde udbytte?

Efter Popas mening er et godt match afgørende, fordi der ligger en betydelig forpligtelse i at ansætte en studerende i mindst 25 timer om ugen. Han foreslår, at virksomheder engagerer sig på et tidligt stadie - allerede efter første semester - for at afklare, hvor den studerende passer ind, hvilken afdeling og hvilke opgaver der giver mening, og for at møde de studerende i reelle dialoger. Målet er at reducere risikoen for fejlmatch for begge parter.

Den største risiko og hvordan succes ser ud

Den største risiko er at binde sig til en person, man endnu ikke kender godt nok. En måde at reducere den risiko på er at opbygge relationen tidligere, f.eks. gennem mindre studenterjobs i løbet af det første år, bachelorprojekter eller praktikophold, der kan føre videre ind i erhvervskandidatforløbet.

For Popa består succesen i, at virksomheder kan fremvise arbejde og resultater, der ikke ville have været mulige på samme måde uden denne struktur, og når dimittender overgår til fuldtidsstillinger som ingeniører.

Med erhvervskandidatuddannelsen anvender SDU de nye rammer fra kandidatreformen til at styrke et samarbejde, der allerede findes. Fra 2026 vil uddannelsen afprøve, hvordan en erhvervsbaseret kandidatuddannelse kan skabe merværdi for studerende, virksomheder og regionen gennem en tydeligere struktur og en specialiseret teknisk profil.