Fra kongelig indvielse til fælles fest gennem 60 år

Da Odense Universitet officielt blev indviet den 15. september 1966, var der gjort noget særligt ud af dagen.

Om formiddagen ankom Kong Frederik IX med kongeskibet Dannebrog til Odense Havn, hvor universitetets første rektor, Mogens Brøndsted, tog imod.

Om eftermiddagen fortsatte festlighederne i Odense Teknikums festsal. Odense Byorkester spillede Carl Nielsens Heliosouverture, og repræsentanter fra landets øvrige universiteter bød Danmarks nye universitet velkommen.

Også Kong Frederik IX tog ordet med en kort, improviseret tale. Dagen sluttede i Odense Teater med en festforestilling af Henrik Ibsens Hedda Gabler.

Det var begyndelsen på en festtradition, der siden har fulgt universitetet gennem seks årtier.

En fest for de få

Den tidlige årsfest så dog ganske anderledes ud end den fest, der i dag fylder gangene på Campusvej i Odense. De første mange år var årsfesten primært en officiel og højtidelig begivenhed for særligt inviterede gæster. Studerende havde som udgangspunkt ikke adgang til festen.

Studenterrådet fik lov til at udpege en enkelt repræsentant, som kunne holde studenternes tale ved den officielle del. Derefter måtte repræsentanten igen forlade selskabet, mens festlighederne fortsatte.

Men studenternes få minutter på talerstolen blev gennem årene også brugt til andet end høflige festord.

I 1982 blev den holdt af Roald Andersen fra De Studerendes Råd. Han ville blandt andet sætte fokus på de studerendes økonomi og boligforhold – og på det paradoks, at de studerende fortsat ikke selv havde adgang til universitetets officielle årsfest. Budskabet blev understreget af påklædningen: På en varm sommerdag holdt han talen foran blandt andre Dronning Ingrid iført ærmeløs JBS-undertrøje, Hummelshorts og Kalsøsko. Det gav efterfølgende betydelig opmærksomhed i pressen.

Episoden fortæller på hver sin måde om en tid, hvor årsfesten også blev en scene for den mere uformelle – og til tider provokerende – dialog mellem studerende og universitetets ledelse.

Læs mere om Roald Andersens 15 minutters berømmelse

Studenterne lavede deres egen fest

I 1970'erne var studenterpolitikken blevet en markant del af livet på universitetet. Og når de studerende ikke kunne komme med til den officielle årsfest, kunne de arrangere deres egen.

I 1977 så Folkets Årsfest – Årets Folkefest dagens lys. Initiativet kom fra studerende omkring De Studerendes Råd og var tænkt som et åbent og folkeligt alternativ til universitetets officielle fest.

Den første udgave begyndte blandt andet med et optog gennem Odense, mens der senere var musik og politiske taler i Munke Mose. På Vestergade kunne almindelige odenseanere for to kroner ligefrem blive udnævnt til – ganske uofficielle – æresdoktorer ved Odense Universitet.

Studenterrådet havde endda fået produceret sin egen årsfestøl.

Folkets Årsfest blev afholdt gennem flere år og var både et produkt af sin tid og et udtryk for et ønske om at åbne universitetet mere mod studerende og det omgivende samfund.

To fester bliver til én

I løbet af 1980'erne mistede både den officielle fest og studenternes alternative arrangement efterhånden noget af deres tidligere form.

Løsningen blev at samle dem.

Den traditionelle årsfest og Folkets Årsfest smeltede sammen til en ny form, hvor den højtidelige markering af universitetet blev kombineret med en stor fælles fest for ansatte og studerende. Her begyndte den årsfest, vi kender i dag, for alvor at tage form.

Den officielle del forsvandt ikke. Tværtimod er taler, akademiske traditioner, udnævnelser og priser fortsat en central del af dagen. Men bagefter fortsætter festen på tværs af universitetet med middag, musik og tusindvis af deltagere.

På den måde rummer årsfesten i dag begge sider af sin egen historie. Højtideligheden fra universitetets første år og den stærke tradition for studenterengagement, der var med til at forandre festen.

Universitetets største festdag

Når årsfesten løber af stablen fredag den 30. oktober, er størrelsesforholdene nogle andre end ved universitetets begyndelse.

Omkring 4.000 mennesker deltager i løbet af aftenen, og festen breder sig over store dele af Campus Odense.

Dagen begynder med den traditionelle åbningsceremoni. Her markeres universitetets forskning, uddannelse og medarbejdere blandt andet gennem taler, æresdoktorudnævnelser og en række priser. Den officielle del efterfølges af festmiddag, inden campus om aftenen bliver omdannet til festområde med livemusik og DJ's.

Hvor studerende i universitetets første år stod uden for døren, er de i dag en selvfølgelig del af dagen. Studentertalen er fortsat en del af åbningsceremonien, og studerende og ansatte fejrer efterfølgende universitetet side om side.

Årsfesten afspejler dermed på sin egen måde den udvikling, universitetet har gennemgået siden 1966.

Fra et lille og formelt universitet til et stort universitetsfællesskab.

Kongeligt besøg 60 år senere

Og netop i jubilæumsåret bliver forbindelsen mellem universitetets begyndelse og nutiden særlig tydelig.

For når åbningsceremonien begynder fredag eftermiddag, er H.M. Kong Frederik X blandt deltagerne.

60 år tidligere deltog hans morfar, Kong Frederik IX, i indvielsen af det nye universitet i Odense.

Dengang var universitetet så nyt, at det endnu ikke havde sin eget permanente campus. I dag vender den næste generation tilbage til et universitet med fem fakulteter, flere campusbyer og titusindvis af studerende og medarbejdere.

Meget har ændret sig.

Men gennem alle seks årtier har årsfesten været en anledning til at standse op og markere universitetet – dets forskning og uddannelser, men også de mennesker, der tilsammen udgør det.

Og når universitetet fredag fejrer sig selv i sit 60. år, føjes endnu et kapitel til en tradition, der har fulgt SDU næsten lige så længe, som universitetet har eksisteret.