Skip to main content
DA / EN

SDU’s 60-års jubilæum

SDU markerer 60-års jubilæum med nye citater, taler og kage

Tirsdag den 15. september markerer SDU sit 60-års jubilæum på Campus Odense med nye citater ved Interstitiel, taler på Campustorvet og kageborde på campus.

Fejringen begynder kl. 9.30 ved Interstitiel, billedkunstner Jørn Larsens søjle foran SDU's hovedindgang, hvor tre nye citater præsenteres i trappeanlægget omkring søjlen.

Citaterne er valgt blandt forslag fra studerende og medarbejdere og skal indgå i den eksisterende udsmykning, hvor citater om viden, forskning, dannelse og universitetets rolle i samfundet allerede er indgraveret i granitten.

Kl. 10 fortsætter jubilæumsfejringen på Campustorvet med taler ved rektor Jens Ringsmose og Liora Volqvartz, kandidatstuderende på statskundskab. SUNDs kor Plica Vocalis medvirker også ved fejringen.

Kl. 11 åbner en udstilling på SDU's bibliotek, som giver et indblik i universitetets 60-årige historie med nedslag i hvert tiår. Her kan man blive klogere på de uddannelser, den forskning og det samfund, der gennem tiden har formet Syddansk Universitet.

Der er kageborde på Campus Odense fra kl. 10 til kl. 13.30.

Kagebordene findes på:

  • Campustorvet
  • Medietorvet
  • Aksen foran U300 og U301
  • Bygning 44 ved TEK, stueetagen
  • Humlehaven ved kantine 2
  • Foran kantine 4 og Winther Garden
  • Lysningen, Torvet, HUM (Ø11-307-1)
  • Videnbyen, SDU Startup, 1. sal
  • Idrætsbygningen, IOB Torvet, Bygning 34.2

Alle studerende og medarbejdere er velkomne.

Jubilæumsugen på SDU's campusser begynder i Kolding

I løbet af jubilæumsugen besøger rektor Jens Ringsmose flere af SDU's campusser, hvor han holder tale sammen med en studerende. Fejringen begynder i Kolding mandag 14. september og fortsætter i Odense tirsdag 15. september. Onsdag 16. september er der markeringer i Sønderborg og Esbjerg.

Program for campusfejringerne

Mandag 14. september
Campus Kolding, Atriet
Kl. 13.30-14.30

Tirsdag 15. september
Campus Odense, Interstitiel og Campustorvet
Kl. 9.30-13.30

Onsdag 16. september
Campus Sønderborg, ved hovedindgangen og kantinen
Kl. 10-11

Onsdag 16. september
Campus Esbjerg, Lounge 81 og studenterbaren
Kl. 13.30-14.30

 

SDU markerer 60-års jubilæum med nye citater, taler og kage


Redaktionen afsluttet: 21.08.2026