Når forskere bliver mødt med retssager

Derfor er det ikke tilfældigt, at universitetsloven fastslår, at universiteterne skal ”udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat”. Det samme princip ligger til grund for SDU's erklæring om akademisk frihed fra 2023. Universitetet skal skabe en ramme for den frie debat, og forskere skal kunne bidrage med deres faglige viden til samfundets samtaler og beslutninger.

Det lyder umiddelbart indlysende. Men virkeligheden kan være mere kompliceret.

Forskeres deltagelse i den offentlige debat mødes fra tid til anden af mere end blot faglig eller politisk uenighed.

Angreb og kritik kan tage mange forskellige former. Noget er helt legitimt – ikke fordi kritikerne nødvendigvis har ret, men når forskere fremlægger deres analyser og vurderinger, har andre naturligvis ret til at være uenige. Ytringsfriheden går begge veje. Kritik, modargumenter og debat er en naturlig del af det åbne samfund.

Andre gange virker kritikken mindre legitim. Enten fordi kritikken er ude af proportioner, eller fordi angrebene har karakter af egentlige personangreb.

I Danmark og internationalt er der eksempler på, at forskere er blevet udsat for chikane, trusler om sagsanlæg og forsøg på at lægge pres på deres deltagelse i den offentlige debat. For nylig har det sågar udviklet sig til fysiske overfald. I en rundspørge fra Dansk Magisterforening i 2025 angav hver femte forsker, at han/hun har afholdt sig fra at forske i bestemte emner af frygt for trusler og chikane.

Hvis konsekvensen af deltagelse i den offentlige debat kan være trusler om kostbare retssager, opstår der en risiko for, at nogle vælger tavsheden frem for deltagelsen.

Et universitet skal være et sted, hvor viden kan bringes frem i lyset. Også når den udfordrer etablerede opfattelser eller stærke økonomiske interesser. Hvis en forsker – eksempelvis – holder sig tilbage fra at udtale sig om de negative effekter forbundet med anvendelsen af en bestemt type medicin af frygt for at blive mødt af et sagsanlæg, er det ikke kun den enkelte forsker, der taber.
Samfundet taber også. For så går vi glip af den viden, de perspektiver og de indsigter, der kan gøre os klogere og hjælpe beslutningstagere, virksomheder, medier og borgere med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

For at modvirke dette besluttede SDU's direktion tilbage i foråret 2026 at indføre et sæt principper for økonomisk støtte til forskere, der mødes med retssager som følge af deres faglige ytringer i offentligheden.

Beslutningen bygger på et enkelt princip: Forskere, der bliver mødt med et søgsmål som følge af deres faglige ytringer, skal efter en konkret vurdering kunne få økonomisk støtte fra universitetet.

Som det er formuleret i direktionsbeslutningen:

”For at … understøtte forskeres debat- og ytringsfrihed, yder SDU økonomisk støtte til en forsker, mod hvem der er anlagt en retssag på grund af dennes ytringer i offentligheden.

Den økonomiske støtte kan ydes på en eller flere af følgende alternative betingelser:

1. Hvis de ytringer, der har givet anledning til en retssag, falder inden for forskerens fagområde, og det er fra peers godtgjort, at ytringerne med stor sandsynlighed er fagligt set korrekte, eller
2. hvis ytringerne falder inden for et område, som forskeren må antages at være kompetent inden for, selvom videnskabelige publikationer indikerer, at der er en risiko for, at forskeren ikke har ret, eller
3. hvis SDU i den konkrete situation vurderer, at forskeren deltager i den offentlige debat med et fagligt synspunkt inden for sit fagområde, som ikke åbenlyst går ud over grænserne for ytringsfriheden”.

Det betyder ikke, at universitetet stiller sig bag enhver udtalelse. Det betyder heller ikke, at forskere fritages for ansvar. Tværtimod gælder ytringsfriheden fortsat under ansvar for domstolene. Hvis en forsker dømmes for ulovlige ytringer, vil SDU ikke betale bøder eller kompensere for sådanne forhold.

Men det betyder, at universitetet er villigt til at tage et ansvar i de situationer, hvor risikoen for et søgsmål kan have en dæmpende effekt på forskeres lyst til at deltage i samfundsdebatten.

Det er ikke et spørgsmål om at beskytte forskere mod kritik. Det er et spørgsmål om at beskytte forudsætningen for, at forskere fortsat tør bruge deres faglighed i den offentlige debat.

På SDU tager vi akademisk frihed alvorligt. Det gælder både forskningsfriheden og ytringsfriheden. Og det gælder universitetets rolle som en institution, der bidrager med viden til gavn for samfundet.

Uanset om forskningen vedrører klima, sundhed, sikkerhed, geopolitik, teknologi eller andre emner, der vækker stærke følelser og politisk uenighed, må frygt og selvcensur aldrig blive svaret.

SDU's principper er et konkret udtryk for, at akademisk frihed ikke blot er noget, vi taler om. Det er noget, vi aktivt værner om.