Dyrenes tillidsrepræsentant gennem 40 år

Heldigt. Det ord optræder ofte, når man taler med Ket Hansen om de 40 år, hvor hun har arbejdet som dyrepasser på SDU.  

For lige siden hun fik læreplads ved Biomedicinsk Laboratorium (BML) i 1984, har hun følt sig heldig i arbejdslivet.  

Hun fik som 19-årig inkarneret hestepige mulighed for at arbejde med dyr, og selvom jobmulighederne for dyrepassere var små i 1980’erne, lykkedes det alligevel at få job ved Biomedicinsk Laboratorium efter endt læretid. Og da arbejdet med forsøgsdyr i 1990’erne udviklede sig, fik hun mulighed for at specialisere sig i transgene mus og samarbejde med forskerne om at udvikle sygdomsforskningen.  

- Det er klart min indstilling, at jeg har været virkelig heldig. Jeg var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, både da der var brug for en elev i dyrestalden, og da vi på universitetet begyndte at arbejde med transgene mus. På den måde har mit arbejdsliv været fyldt med udvikling. Det har givet mulighed for hele tiden at forfine mine processer, dygtiggøre mig og gå til opgaven med dyrepasning med stor omhyggelighed, fortæller Ket Hansen.  

Blev musespecialist 

Da Ket Hansen begyndte som dyrepasser, passede hun mange forskellige dyr, men i løbet af 1990’erne blev hun specialist i at arbejde med mus – både pasning, avl og genetik.  

- Da forskere på universitetet introducerede genmanipulerede musestammer, kiggede alle kollegaerne på mig, fordi jeg havde gennemført dyrepasseruddannelsen. Så i 1998 blev jeg musespecialist og samarbejdede i mange år tæt med forskerne om at få sat avl op, så de fik præcis de mus, de havde brug for, til undersøgelser af forskellige geners effekt på sundheden, siger hun og uddyber:  

- Mus har gennem årene vist sig at være utrolig gode forsøgsdyr, og de er blandt de mest brugte forsøgsdyr i dag, blandt andet fordi de er nemmere at arbejde med genetisk – modsat eksempelvis rotter.    

Og da arbejdet med at flytte dyrestalden til Nyt SUND i 2019 skulle planlægges og forberedes, var der selvfølgelig igen brug for Ket Hansens store ekspertise inden for mus. Hun blev del af et team, der fik til opgave at opbygge en helt ny bestand af musestammer – fri for virussygdomme og parasitter - gennem kunstig befrugtning af hun-mus.  

Hvordan har du det med, at musene bruges til forsøg? 

- For mig at se er det afgørende med grundforskning, som kan afhjælpe menneskers sygdomme og gøre vores liv bedre. Jeg ser forsøgsdyr som uundværlige, hvis vi skal kunne udvikle behandling, som sikrer mennesker et godt helbred, fx i forhold til vacciner og meget andet medicin, forklarer hun og understreger:  

- Men vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at bruge så få forsøgsdyr som muligt, og vi udvikler os hele tiden ud fra principperne: reduction, refinement og replacement. Der bruges fx gummirotter, når studerende skal lære at dosere via sonde eller tage blodprøver, vi erstatter dyreforsøg med computermodeller, og forskere snakker sammen og aftaler, at de kan bruge samme musestammer til forskellige projekter. 

Et sjovt og interessant dyr 

Når man i dag ser Ket Hansen sammen med musene i dyrestalden, er det tydeligt, at mus betyder noget særligt for hende.  

- Musen et sjovt og interessant dyr, særligt NRMI-musene er virkelig søde og nysgerrige og rare at arbejde med, siger hun og fortsætter: 

- Grundessensen i mit arbejde er, at dyrene bliver passet ordentligt og omhyggeligt. Vi er forpligtet til at udsætte dyret for mindst muligt ubehag. For eksempel giver vi musene Nutella med smertelindring, når de skal opereres, det kan de rigtig godt lide. Her på BML kalder vi os dyrenes tillidsrepræsentanter, siger hun og fastslår:  

- For mig er jobbet som dyrepasser helt perfekt, fordi man er så heldig både at have kontakt til dyrene, forskere og gode kollegaer, som alle er helt uundværlige, hvis dyrestalden skal fungere.