Hvad stiller vi op med Trump’s USA?

Fitness, fastfood, miljøbevægelser, innovative virksomheder med egne forskningsafdelinger, jazz, samlebånd, rødstrømper, Hollywoodfilm, rockmusik, streaming, supermarkeder, sociale medier, osv.

Listen over amerikanske ting og tanker, som har udviklet Danmark og danskerne er alenlang. Udvekslingen strækker sig over mere end 150 år – hvor danskerne ivrigt og nysgerrigt har set mod USA for at suge knowhow til sig og søge inspiration til en bedre fremtid.

Og selvom om forholdet til USA nu på få måneder er vendt fuldstændig på hovedet, så ser Nils Arne Sørensen, professor emeritus på SDU, ikke den store mening i at vende ryggen til amerikansk kultur på den baggrund.  

Skal vi gøre op med amerikansk kultur?

- For tiden bliver jeg ofte spurgt, om vi ikke skal til at gøre op med amerikansk kultur og amerikanisering. Men på mig virker det lidt åndsvagt. For det første rammer det jo mest danske arbejdspladser, hvis man boykotter fx Coca-Cola og McDonald’s. Og så er det måske værd at huske på, at vores udvekslinger med USA gennem historien har gjort utrolig stor gavn samfundsmæssigt, siger han og fortsætter:

- Uden den teknologiske og innovative udvikling, som vi har hentet fra USA, havde almindelige mennesker i Danmark næppe nået det velstandsniveau, som vi har i dag. Vi har gennem årene fået rigtig meget ud af mødet med amerikanske tanker – lige fra innovation og ligestilling til miljøbevægelser – ligesom for eksempel Novo Nordisk og deres måde at drive forretning på har meget at takke amerikansk erhvervsliv for.

Rystet over Trump

Alligevel er Nils Arne Sørensen – historiker med et langsigtet perspektiv på mødet mellem danskerne og USA – chokeret over den vej, som USA har begivet sig ud på med Trump som præsident.

- Helt ærligt, så er jeg ret rystet over, hvor vildt det er med Trump og Vance. Især retorikken omkring Canada, Panama og Grønland er jo decideret en genopførelse af en imperialisme, vi ikke har set siden 2. Verdenskrig. Det havde jeg virkelig ikke set komme, siger Nils Arne Sørensen og uddyber:  

- Det bekymrer mig også, hvor villige mange er til at indgå kompromiser for at tækkes Trump. Både når det kommer til at ændre navnet fra Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf, og den måde Demokraterne holder deres mund på, fordi de er bange for at få sagt noget, der får dem til at se helt umulige ud i vælgernes øjne.

Han minder samtidig om, at Trump ikke står for noget nyt – han bygger blot videre på en udvikling, som man har kunnet se USA i hvert fald de seneste 30 år – hvis man altså har kigget ordentligt efter.

Kløfterne mellem Europa og USA

I den periode har kløfterne mellem store dele af USA og Vesteuropa vokset sig større på helt afgørende områder. I forskningen taler man om, at der både er en gudskløft, en velfærdskløft og en tillidskløft mellem USA og Vesteuropa. Amerikanerne – eller i hvert fald dem der bor inde i landet – er langt mere religiøse, er skeptiske overfor velfærdsstater og har meget lidt tillid til staten i forhold til de typiske befolkninger i Vesteuropa.

- Værdimæssigt begyndte USA at udvikle sig i en anden retning end Vesteuropa, da USA-modellen fik problemer og økonomien blev anstrengt, fordi mange andre lande i verden begyndte at lave ting på samme måde som USA, og endda på visse områder blev bedre til det, siger Nils Arne Sørensen og uddyber:

- Her begyndte dele af den amerikanske befolkning at miste troen på, at livet ville blive bedre, og at de og deres børn ville få det bedre materielt. De lever i en helt anderledes kultur, end den vi kender fra Hollywoodfilmene, men det er altså den del af befolkningen og deres meget konservative og religiøse kultur, som sætter tonen i amerikansk politik.

USA lukker sig om sig selv

Og nu står vi så i en situation, hvor kløfterne mellem Europa og USA har vokset sig så brede – i hvert fald politisk – at årtiers alliancer og samarbejder vakler. Men hos Nils Arne Sørensen er det mest bekymringer over klimakonsekvenserne af den nye verdensorden, som fylder.  

- Sikkerhedsmæssigt er det selvfølgelig et chok for Europa – men virkelig et selvforskyldt chok. USA har brokket sig over, at de betalte for meget – og europæerne for lidt – for Europas sikkerhed, nærmest siden NATO blev grundlagt. Vores politikere i Europa har ikke været dygtige nok til at holde balancen i vores alliance med USA, siger han og uddyber:

- Selvfølgelig bliver det utrolig vanskeligt og problemfyldt med et USA, som lukker sig om sig selv og dropper alt kulturdiplomati. At de vil føre en tåbelig politik derhjemme, kan vi dybest set være ligeglade med, men det kommer til at give både militære, økonomiske og forsyningsmæssige problemer for os i Europa. Men ærligt talt er jeg mest bekymret for, at verden de næste fire år bliver så optaget af alt det kaos, Trump skaber, at klimakrisen bliver fuldstændig glemt og overset. Det må vi ikke lade ske.

Det understreger en af landets førende eksperter i danskernes forhold til USA og slutter med en reminder om at holde fast i de langsigtede perspektiver i en kaotisk tid.

- Som historiker har jeg det svært med, at hver en oplevelse med Trump bliver kaldt historisk, blot fordi vi ikke har set noget lignende i et par årtier. Det er langt fra første gang i historien, at en stormagt har vendt frihandel ryggen, så lad os hellere bruge historien til at sætte Trumps kaos i perspektiv og se nærmere på, hvordan det er gået de andre gange, det er sket.