Gennembrud kommer ikke af sig selv – det handler om mennesker

Visionen var klar, da Aleksander Krag kom til Syddansk Universitet og OUH som professor i leversygdomme i 2013.

Hans forskning skulle kunne mærkes hos de patienter, han mødte i ambulatoriet.

Det var på tide at ændre den alt for velkendte historie om leverpatienten – lad os kalde ham Henry – der først kommer til lægen, når symptomerne er voldsomme, og man ikke kan gøre noget.

- Patienter som Henry er grunden til, at vores forskningsgruppe findes, vores forskning skal have relevans for patienterne. De kommer til os med tre spørgsmål: Er jeg syg? Er det farligt? Og kan du behandle det? Vi var nødt til at få nogle bedre svar på de spørgsmål til vores leverpatienter, fortæller Aleksander Krag om sin vision.

Hvert år dør ca. 1.000 mennesker i Danmark af skrumpelever. Men leversygdomme udvikler sig langsomt og stort set uden symptomer i 20-30 år, før patienterne ender med skrumpelever. Ca. 25 procent af danskerne har for meget fedt i leveren, og op mod 150.000 har arvæv på leveren.

Gennembrud kommer ikke af sig selv

Opgaven har derfor hele tiden været tydelig for Aleksander Krag.

- Det vindue på 20 år, hvor sygdommen udvikler sig, skal udnyttes. Vi vil finde folk med leversygdomme 20 år tidligere, så de kan komme i behandling og leve 20 år længere.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Eller som Aleksander Krag selv udtrykker det:

- Videnskabelige gennembrud kommer ikke af sig selv. De kræver nysgerrighed, ambition, tålmodighed og ikke mindst, at man kan samle gode og talentfulde mennesker omkring sig.

Ud fra de pejlemærker har Aleksander Krag og hans forskningsgruppe det seneste årti skabt banebrydende og innovative resultater. I dag gør gruppens avancerede metoder det muligt systematisk at følge udviklingen hos patienter med kronisk leversygdom og justere behandlingen, før sygdommen løber løbsk.

Forskning og innovation bygget sammen

Og metoderne er på forskellig vis allerede ude at virke i praksis.

I form af både virksomheds-samarbejder og spinout-virksomheden Evido, der har udviklet software, som kan opspore leversygdom baseret på rutine-blodprøver.

- Det har hele tiden været klart for mig, at skulle man virkelig gøre en forskel for Henry og de mange andre leverpatienter, så skulle vi levere forskning af høj kvalitet, der kunne bygges sammen med innovative teknologier, som virker ude i den praktiske verden.

Og effekten af at tænke banebrydende forskning og innovative teknologier sammen fra start mærker Aleksander Krag og hans forskningsgruppe på en række planer i dag.

Gruppens solide data med undersøgelser af 9.000 patienter, over 1.000 leverbiopsier og en biobank med 300.000 prøver og dyb viden om leversygdommes udvikling gør dem til en vigtig samarbejdspartner, når medicinalvirksomheder udvikler medicin mod leversygdomme.

Stemmen, som folk stoler på

Samtidig er Aleksander Krag nu i gang med at skrive oversigtsartikler om leversygdomme til JAMA og The Lancet, to af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter.

- Jeg er virkelig beæret over, at vores forskningsgruppe er blevet stemmen, folk stoler på. De kommende år vil den viden og de metoder, som vi har opbygget inden for leversygdomme, komme til at stå som det, læger og undervisere over hele verden læner sig op ad, siger Aleksander Krag.

Han glæder sig samtidig over, at de policy-spor angående anerkendelse og højere prioritering af behandling af leversygdomme, han satte i gang som præsident for det europæiske leverselskab European Association for the Study of the Liver (EASL), nu er på dagsordenen både hos FN og WHO.

Men hvordan lykkedes det at flytte et fagområde fagligt både på den internationale videnskabelige scene og ude i praksis hos patienterne?

Her vender Aleksander Krag tilbage, hvor vi begyndte. For ham har opskriften hele tiden været; nysgerrighed, ambition, tålmodighed og ikke mindst, at man kan samle gode og talentfulde mennesker omkring sig.

Ydmyg og taknemmelig

Men han understreger især, at det hele handler om mennesker.

- Jeg er ydmyg og dybt taknemmelig overfor de muligheder og privilegier, jeg – siden jeg var helt ung lægeprofessor – har fået fra både mine ledere, organisationer og fonde. Jeg har fået helt unik opbakning til at arbejde ambitiøst og langsigtet, siger han og uddyber:

- Og så vil jeg også skynde mig at sige, at intet af det her havde været muligt uden alle de patienter og borgere, som har stillet op til vores undersøgelser og indvilget i at dele deres prøver. Og ikke mindst vores rådgivende råd af patienter, som vi har kalibreret vores forskningsideer og viden med i mange år.

Samtidig er han overbevist om, at en helt særlig tilgang i hans forskningsgruppe er hemmeligheden bag succesen.

- Som person kan jeg godt lide at have det godt. Derfor har mit fokus fra begyndelsen været at skabe et miljø, hvor folk trives og er passionerede for at arbejde sammen. Sådan er mennesker mest innovative og kan bedst udfolde deres talent, siger han og uddyber:

- Hos os er der ikke nogen modsætning mellem akademia og familieliv. Mennesker, som bliver bidt af den akademiske sult, er utrolig selvmotiverende, så jeg sætter mere fokus på at få folk i forskningsgruppen til at tage en pause, end at få dem til at arbejde hårdt. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at den menneskelige synergi er en vigtig grund til, at vi har kunnet opnå internationale gennembrud inden for leverforskningen.