Skip to main content
DA / EN

Hvordan vi screener for plagiat

På SDU screenes alle ph.d.-afhandlinger for plagiat, inden de indleveres til ph.d.-skolen. Screeningen udføres af Universitetsbibliotekets PhD Submission Team og fungerer som en service, der sikrer, at der ikke forekommer utilsigtet plagiat eller tekstgenbrug i den indleverede afhandling.

Nedenfor kan du læse om, hvad plagiat er, hvordan screeningsprocessen fungerer, hvordan du undgår selvplagiat og mere.

I standarddefinitioner beskrives plagiat som dét at fremstille andres arbejde som sit eget. Inden for akademisk skrivning er et typisk eksempel at kopiere tekst fra en kilde ind i ens egen tekst uden brug af anførselstegn eller korrekt kildehenvisning. Plagiat er dog ikke begrænset til sproglige formuleringer. Det kan også være at bruge andres idéer, begreber, figurer/tabeller, data eller struktur uden tilstrækkelig kreditering. I forbindelse med selvplagiat henviser det desuden til at præsentere sit eget tidligere arbejde, som om det var nyt.

Når du indleverer din ph.d.-afhandling i Pure, modtages den af Universitetsbibliotekets ph.d.-Submission Team. Afhandlingen uploades derefter til SDU’s plagiatscreeningssoftware som led i den obligatoriske screening.

Du kan uploade din ph.d.-afhandling i Pure helt frem til din formelle afleveringsfrist, men afhandlingen anses først som formelt indleveret, når plagiatscreeningen er gennemført, hvilket kan tage op til to arbejdsdage.

Screeningssoftwaren gennemgår afhandlingen for tekstlig lighed og genererer en såkaldt ”similarity report.” Rapporten fremhæver passager, der er identiske – eller næsten identiske – med tidligere publicerede tekster, f.eks. artikler, bøger, afhandlinger og onlinemateriale.

Det er vigtigt at understrege, at screeningen ikke er en automatiseret beslutningsproces. Et medlem af PhD Submission Teamet gennemgår altid rapporten manuelt. Under denne gennemgang vurderes de highlightede passager for at afgøre, om der er tale om citater, legitime former for tekstgenbrug (se nedenfor), manglende eller ufuldstændige referencer eller eventuelt problematisk genbrug af tidligere publiceret materiale, herunder forfatterens eget arbejde.

På baggrund af denne vurdering resulterer screeningen i en farvekodet konklusion (grøn, gul eller rød), som afgør de næste skridt i indleveringsprocessen. Da ph.d.-afhandlingen først formelt er indleveret, når den har været igennem plagiatscreeningen, er det vigtigt, at du holder øje med din e-mail efter upload i Pure, såfremt der skulle være behov for rettelser eller afklaringer.

Selvplagiat er langt den hyppigste form for plagiat, der forekommer ved SDU’s plagiatscreening. Dette sker ofte, fordi ph.d.-studerende ikke er opmærksomme på, at de ikke uden videre kan genbruge tekst fra deres publicerede artikler i andre dele af ph.d.-afhandlingen.

I de fleste tilfælde skal ordret genbrug af tidligere publiceret tekst tydeligt markeres ved hjælp af anførselstegn, kursiv, indryk eller lignende (se “Acceptabel tekstgenbrug” for undtagelser). Her er nogle råd til at undgå selvplagiat:

  • Hvis et kapitel i din ph.d.-afhandling er identisk med en tidligere publiceret artikel, skal dette tydeligt angives i begyndelsen af kapitlet (medmindre artiklen er indsat i forlagets layout).
    Eksempel: “Dette kapitel er identisk med den publicerede version af: [Fuld reference]. Teksten gengives her med tilladelse fra forlaget.”
  • Hvis et afsnit er identisk med tidligere publiceret tekst, skal dette tydeligt angives i begyndelsen af afsnittet.
    Eksempel: “Afsnit 3.2 er identisk med materiale tidligere publiceret i: [Fuld reference].”
  • Hvis et kapitel er næsten identisk med en tidligere publikation, men der er tilføjet eller fjernet tekst, skal dette angives i begyndelsen af kapitlet.
    Eksempel: “Dette kapitel er en udvidet version af: [Fuld reference]. Den nuværende version indeholder yderligere analyser i afsnit 4.3 og 4.4. Der er foretaget mindre sproglige justeringer.”
  • Hvis et kapitel er delvist baseret på en tidligere publikation, skal identiske passager tydeligt markeres med anførselstegn, kursiv eller f.eks. en anden skrifttype. Metoden skal angives i begyndelsen af kapitlet eller afsnittet.
    Eksempel: “Dette kapitel indeholder passager fra: [Fuld reference]. Ordret tekst fra den oprindelige publikation er markeret med skrifttypen Calibri i stedet for Times New Roman. Alt øvrigt materiale er nyskrevet til denne afhandling.”
  • NB: Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive: “Det følgende kapitel er baseret på: [Fuld reference]” uden at forklare, hvilke ændringer der er foretaget. Læseren skal kunne se det præcise omfang af tekstgenbrug.

Disse retningslinjer er baseret på Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds årlige rapporter om tvivlsom forskningspraksis. Retningslinjerne har til formål at fremme transparens og god akademisk praksis i ph.d.-afhandlinger.

Selvom du generelt bør undgå at indsætte tekst fra tidligere publikationer i din ph.d.-afhandling, findes der undtagelser, hvor tekstgenbrug kan være både legitimt og hensigtsmæssigt. De tre vigtigste tilfælde er:

  • Definitioner: Definitioner skal være præcise, og ændringer i formuleringen kan ændre betydningen. Derfor er det i de fleste fagområder acceptabelt at genbruge definitioner – f.eks. af fysiske love, medicinske tilstande, juridiske begreber eller tekniske klassifikationer – uden anførselstegn, så længe kilden angives korrekt.
  • Metodeafsnit: Ligesom definitioner skal videnskabelige metoder ofte beskrives på en præcis, teknisk og entydig måde, hvilket kan gøre omformuleringer vanskelige. Det er derfor generelt acceptabelt at genbruge sådanne beskrivelser ordret, så længe den oprindelige kilde angives. Ved beskrivelse af metoder – f.eks. forsøgsprocedurer, laboratorieprotokoller eller teknikker til dataindsamling – er det således generelt legitimt at genbruge passager ordret, så længe den oprindelige kilde angives.
  • Lister: I nogle fagområder er det almindeligt at præsentere lange lister – f.eks. symptomer eller bivirkninger. I sådanne tilfælde er det helt acceptabelt at gengive lister ordret, så længe kilderne angives korrekt.

Der findes andre, mindre almindelige tilfælde, hvor tekstgenbrug uden anførselstegn er acceptabelt. Som hovedregel bør enhver ordret gengivelse dog markeres tydeligt i din ph.d.-afhandling.

Med udviklingen af generativ AI er det blevet muligt at producere tekst, man ikke selv har skrevet. I den sammenhæng er det vigtigt at huske, at du som forfatter til din ph.d.-afhandling bærer det fulde ansvar for enhver form for plagiat i afhandlingen – også hvis den problematiske tekst er genereret af et AI-værktøj. Dette er særligt relevant, fordi AI-værktøjer nogle gange reproducerer formuleringer, sætninger eller strukturer fra eksisterende tekster uden kildehenvisning.

Det er derfor afgørende, at du oplyser enhver brug af AI. Det er tilladt at anvende AI til skrivehjælp, kontrol af grammatik, sproglig finpudsning og lignende, så længe du inkluderer en kort “Erklæring om brug af AI” i begyndelsen af din ph.d.-afhandling (f.eks. efter takkesektionen).

  • Eksempel: “Denne afhandling har i begrænset omfang gjort brug af Microsoft Copilot (version XX) til sproglig redigering og grammatikkontrol. Alle idéer, analyser og fortolkninger er mine egne, og jeg påtager mig det fulde ansvar for indholdets korrekthed og originalitet.”

Sidst opdateret: 07.04.2026