Sæt fokus på sundhed og trivsel til Bevægelsesdag 2025 torsdag d. 8. oktober kl. 12-14!
På SDU ønsker vi, at alle medarbejdere har mulighed for at bevæge sig i arbejdstiden. Forskning viser, at stillesiddende arbejde øger risikoen for sygdom, mens fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen kan bidrage til både trivsel, energi og velvære.
Derfor inviterer SDU Bevæger Sig til Bevægelsesdagen 2027 – en dag fyldt med inspirerende aktiviteter for medarbejdere på tværs af SDU's campusser i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og København. Uanset om du er til rolige aktiviteter eller høj puls, er der noget for dig.
Tilmeldingen er nu åben. Programmet er næsten på plads, men flere aktiviteter er fortsat ved at få de sidste praktiske detaljer på plads. Derfor vil programmet blive opdateret løbende frem mod Bevægelsesdagen i oktober, så hold øje – der kan stadig komme nye aktiviteter til.
Du kan se det foreløbige program her.
Der er opbakning fra SDU's ledelse til, at alle ansatte på SDU deltager i aktiviteter fra SDU Bevæger Sig i det omfang, at den enkelte medarbejders arbejdsopgaver tillader det.