OK26
Nye regler om barns 3. sygedag træder i kraft
Der er ved overenskomstforhandlingerne 2026 aftalt nye regler om frihed i forbindelse med barns sygdom.
Medarbejdere kan nu få hel eller delvis fri med løn på barnets 3. sygedag. Derudover indføres en hjemkaldelsesdag, som fungerer som en slags “dag nul”. Det betyder, at forældre kan hente et sygt barn uden at bruge barnets 1. sygedag.
Som det allerede gælder ved barns 1. og 2. sygedage, skal det aftales med (godkendes af) nærmeste leder og frihed forudsætter, at tjenesten tillader det.
SDU implementerer reglerne med virkning fra 6. maj 2026. Vejledninger og relevante informationssider på SDUnet opdateres i forbindelse med implementeringen.
Du kan finde den opdaterede side vedr. barns hjemkaldelsesdag og barns 3. sygedag på dette link.
I forbindelse med registrering (i mTIME, Buanco og HCM) af hjemkaldelsesdag eller barns 3. sygedag vil det foregå således:
- mTIME: Du skal registrere på samme vis som når du registrerer barnets 1. og 2. sygedag.
Fraværsårsagerne hedder ”Barns tredje sygedag/Child’s third sick day” og ”Barns sygdom – hjemkaldelsesdag/Child’s sickness – Sent home day”
- Buanco: Du skal registrere på samme vis som når du registrerer barnets 1. og 2. sygedag.
Fraværsårsagerne hedder ”Barns 3. sygedag” og ”Hjemkaldelsesdag, barn syg”
- HCM (relevant for fraværsansvarlige): I HCM foregår registreringen på samme vis som barnets 1. og 2. sygedag, men med angivelse af ”barns 3. sygedag” eller ”barn hjemkaldelsesdag”
Frem til udstedelse af cirkulære om barns sygdom tages forbehold for at tilbagesøge lønnen, hvis forligsresultatet om barns sygdom - mod forventning - ikke implementeres.
Har du spørgsmål til registrering i mTIME, kan HCM Support mailbox kontaktes på: hcm-support@sdu.dk.