Mac
SDU Mac skifter trådløst netværk
SDU Mac skifter nu automatisk fra Eduroam til cert-sdu for at løse certifikatproblemer.
SDU Mac skifter automatisk forbindelse fra det trådløse netværk Eduroam til et nyt netværk kaldet cert-sdu. Arbejdet med skiftet begynder fra i dag og sker løbende.
Skiftet sker automatisk, dog kan der forekomme en kort afbrydelse under processen. Hvis forbindelsen ikke oprettes automatisk, skal du blot vælge at forbinde til det netværk, der hedder "cert-sdu". Du vil fortsat have adgang til det samme som før.
Hvorfor skifter vi trådløst netværk?
Ændringen gennemføres for at løse de problemer, vi har oplevet med udløbne certifikater. Din Mac vil forsat kunne bruge Eduroam på andre lokationer end SDU, men når du er på SDU, vil din Mac fremover forbinde til cert-sdu.
Oplever du udfordringer, kan du kontakte Servicedesk på tlf. 6550 2990. Hvis det ikke haster, er du altid velkommen til at oprette en sag.