SDU IT
Oprydningsprocedure for inaktive eksterne gæstekonti til Teams og SharePoint
SDU har automatisk oprydning af eksterne brugere, der har adgang til Teams og SharePoint. Formålet er at styrke IT-sikkerheden og reducere antallet af inaktive gæstekonti, som ikke har et aktuelt samarbejdsbehov.
Automatisk procedure
- Invitationer til eksterne brugere skal accepteres og tages i brug inden for 30 dage. Ellers udløber invitationen automatisk, og gæstekontoen fjernes.
- Eksterne brugere, som ikke har anvendt deres adgang i 120 dage, betragtes som inaktive og får automatisk fjernet deres adgang.
- Hvis en ekstern bruger fortsat har behov for adgang, skal ejeren af det relevante Team eller SharePoint-site invitere brugeren igen.
Hvad betyder det for dig som ejer?
Hvis en ekstern samarbejdspartner kontakter dig, fordi vedkommende ikke længere har adgang, skyldes det typisk enten, at invitationen ikke blev accepteret inden for 30 dage, eller at brugeren ikke har været aktiv i 120 dage. I begge tilfælde skal du oprette en ny invitation, hvis samarbejdet fortsat kræver adgang.
Gode råd
- Giv kun eksterne brugere adgang, når der er et aktuelt samarbejdsbehov.
- Fjern gæster, når samarbejdet afsluttes.
- Informér eksterne samarbejdspartnere om, at invitationen skal accepteres inden for 30 dage.
- Vær opmærksom på, at manglende aktivitet i 120 dage medfører automatisk fjernelse af adgangen.
Har en ekstern bruger fortsat behov for adgang, skal vedkommende inviteres igen af ejeren af det relevante Team eller SharePoint-site.
For mere vejledning læs vejledningen om ekstern adgang til Teams og SharePoint
Har du spørgsmål?
Hvis din henvendelse ikke haster, kan du oprette en supportsag.
Vi vender tilbage dig snarest muligt.
Telefon: 6550 2990
Mail: servicedesk@sdu.dk