Skip to main content
DA / EN

SDU Fælles Bilflåde kort fortalt

Formålet med den fælles bilflåde er at reducere den samlede CO2-udledning forbundet med brug af tjenestebiler på SDU. Samtidig skal den frigive lokale ressourcer fra drift og administration af egne biler – og sikre en god booking- og køreoplevelse.

Teknisk Service varetager drift og administration af den fælles bilflåde.

Hvilke typer biler er til rådighed?

Bilflåden består af almindelige personbiler og minibusser.

Bilflåden består af både el-, benzin og dieselbiler. Benzin- og dieselbiler udfases dog løbende og erstattes af el-biler.

Derudover er der indkøbt en række nye el-biler til flåden. De nye elbiler bliver løbende tilgængelige for booking i det nye bookingsystem, Mileage Book.

Der er biler tilgængelige i Odense, Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse. 
Vejle får en elbil inden 12. januar. 

Hvem kan benytte bilerne?

Bilerne kan benyttes af:

  • alle ansatte med gyldigt kørekort, som udfører arbejde for SDU.
  • ikke-ansatte med gyldigt kørekort kan benytte bilerne, hvis de har skriftlig tilladelse fra en leder på niveau 2 eller 3, og hvis kørslen har tjenstlig værdi for SDU.
  • studerende med gyldigt kørekort kan også benytte bilerne, hvis kørslen har et fagligt begrundet formål, som giver ECTS-point, og dette er godkendt af institutlederen eller tilsvarende.

Til hvilke formål må bilerne benyttes?

Bilerne må udelukkende benyttes til tjenstlige formål.

Private ærinder, transport af uvedkommende personer, blaffere eller kørsel til og fra privat bopæl og lign. er ikke tilladt.

Hvad koster det at låne en bil?

Det er gratis for alle ansatte at låne en bil i SDU Fælles Bilflåde. Derudover dækker den fælles bilflåde udgifter til:

  • brændstof og el, såfremt du benytter de ladebrikker og brændstof kort, der findes i bilerne. 
  • Pay by Plate hos Brobizz, som kan benyttes på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Brobizzen kan ikke benyttes til færger.

SDU fælles bilflåde dækker ikke udgifter til f.eks.  parkering, færger, udenlandske vejafgifter m.m.. Disse udgifter skal afholdes lokalt.

Hvad sker der med de eksisterende biler og bookinger i Fællesadministrationen og på fakulteterne?

De fleste biler overgår til SDU’s Fælles Bilflåde fra den 5. januar 2026.  Derfor annulleres alle eksisterende bookinger til brug fra og med den 5. januar 2026 på biler, der overgår til SDU’s Fælles Bilflåde.

I denne FAQ kan du få svar på, hvad dette betyder for dig, og hvordan du skal forholde dig, hvis du skal bruge eller allerede har booket en bil – både før og efter 5. januar 2026.

Vær opmærksom på, at udvalgte biler, som opfylder specifikke behov på det enkelte fakultet, ikke blive overført til den fælles bilflåde. Teknisk Service henviser til dit fakultet eller institut for nærmere information om jeres biler.

 

 

 

 


Sidst opdateret: 31.10.2025