Skip to main content
Servicesider

Sikkerhed ved internationale samarbejder

Forskningssikkerhed

Her finder du viden om, hvordan du bedst sikrer din forskning og innovation. Du kan også læse om SDU's implementering af de nationale retningslinjer for sikkerhed omkring internationale forsknings- og innovationssamarbejder (URIS-anbefalingerne).

Er din forskning i fare?

Danmark er på en række områder førende i verden inden for forskning, innovation og teknologi. Det udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for dansk økonomi og bidrager til at løse globale udfordringer, fx i forbindelse med grøn omstilling og sundhed, men det betyder også, at danske forskningsinstitutioner og virksomheder er et attraktivt mål for spionage.

Internationalt samarbejde er en grundpille i forskning, men der er eksempler på, at forskningen havner i de forkerte hænder. Det kan skade forskningen, men også få både økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark.

Derfor er det vigtigt at sikre den rette balance, så forskere og universitet kan arbejde så åbent som muligt - og så sikkert som nødvendigt.

Udvalget om Retningslinjer for Internationalt forsknings- og innovationsSamarbejde (URIS) har defineret nogle anbefalinger, som vi skal følge, for at beskytte vores forskning og resultater. 

URIS-anbefalingerne

1. Identificér og beskyt jeres kritiske forskning 

  1. Kend jeres forsknings værdi og potentiale 
  2. Beskyt jeres viden og resultater 
  3. Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven 

2. Kend jeres samarbejdspartnere 

  1. Undersøg, hvem I samarbejder med 
  2. Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem 
  3. Afgræns, hvad I samarbejder med dem om 

3. Beskyt jeres institution, ansatte og studerende 

  1. Vær bevidst om, at der kan være en trussel 
  2. Fokusér på sikkerhedsprocedurer og -systemer 
  3. Værn om jeres ansatte og studerende