Skip to main content
DA / EN

Om uddannelseskvalitet

Så’ det nu: Du, kollegaer og studerende har til den 10. juni til at kommentere på forslaget til ny politik for uddannelseskvalitet

Det gælder intet mindre end fundamentet for SDU’s uddannelser og fundamentet for dit arbejde

Af SDU Studieservice, , 17-05-2024

Projektet ’Revidering af SDU’s kvalitetssystem’ er nu nået til en vigtig milepæl: 
Forslaget til en revideret kvalitetspolitik er nemlig sendt til skriftlig høring i organisationen.

Tre grunde til at du bør tage dig tid og læse høringsmaterialet

  1. Kvalitetspolitikken beskriver SDU’s værdier, mål og standarder for alle dele af den studerendes vej igennem uddannelsen: Hvilke mål sætter vi f.eks. for studiestart, pædagogik, forskningsbasering eller vejledningstilbud? Og hvordan arbejder vi med at udvikle og følge op på målene?
  2. Kvalitetspolitikken skal opleves som meningsfuld for dig, der arbejder med at SDU kan levere uddannelse og undervisning.
  3. Kvalitetspolitikken har brug for dig, for det er dig, der skal føre den ud i praksis, og du har brug for kvalitetspolitikken, for det er den, der er fundamentet for dit arbejde.

Hvor kan du læse mere?

Ansatte kan finde høringsmaterialet på projektets side på SDUnet eller direkte via artiklen ’Ny politik for uddannelseskvalitet går i høring’ også på SDUnet.

Til studerende er der lavet et opslag på studiesiderne på MitSDU, og artiklen ’Ny politik for uddannelseskvalitet går i høring’ er udgivet.
Og hold dig endelig ikke tilbage, hvis du vil prikke studerende på skulderen og fortælle dem om høringen og deres mulighed for at indsende kommentarer.

Redaktionen afsluttet: 17.05.2024