Skip to main content
DA / EN

Uddannelse

Ny uddannelse til SDU

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt nye uddannelsesudbud

Af SDU Uddannelse, , 25-06-2026

SDU kan se frem til en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS. De første studerende skal bydes velkommen til september 2027. 

Følgende er blevet godkendt:

Kandidatuddannelse i Digital Communication and AI til SDU Odense

Uddannelsens formål er at klæde de næste generationer på til at tænke kritisk om en digital sfære, der i stigende grad består af digital kommunikation, kunstige aktører og kunstig intelligens og herunder forstå, hvordan digital kommunikation og kunstig intelligens påvirker og forandrer vores liv som mennesker og som samfund. Uddannelsen tager metodisk udgangspunkt i det samfundsvidenskabelige felt, men tilfø-rer perspektiver fra andre forskningsdiscipliner, da grundlæggende forståelser for digital kommunikation, teknologiske infrastrukturer (herunder programmering), kvantitative metoder og etiske standarder er afgørende for at kunne navigere i et sådant landskab. 

Dimittender vil træde ind på arbejdsmarkedet som socio-tekniske eksperter, der både kan lede, analysere og rådgive projekter om implementering af digital kommunikation og kunstig intelligens. Dimittenderne vil have et særligt blik for mennesket som det ultimative fokus for disse teknologiske transformationer og dække et stigende behov hos virksomheder og institutioner for medarbejdere, der kan balancere fordele og ulemper ved denne næste teknologiske revolution over for menneskelige, etiske og samfundsmæssige hensyn.

Vil du vide mere?

Se UFM’s pressemeddelelse

Redaktionen afsluttet: 25.06.2026